Annonce
Tønder

Brændende bil bragte bygning i fare

Arkivfoto: Michael Bager

TØNDER: En bilbrand i en garage til en industribygning på Grønnevej i Tønder, udviklede sig mandag formiddag til en større indsats for det lokale brand- og redningsberedskab.

Brandalarmen fra Tønder Jobværksted lød klokken cirka 9.30.

- Der var brand i en bil i en garage. Vi fik at vide, at der befandt sig trykflasker i bygningen. Dem fik vi ud, og kunne derefter angribe ilden fra to sider, fortæller indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland, Thomas Lund Sørensen, Tønder.

Bilen udbrændte, men værre var det, at flammerne havde bredt sig til tagkonstruktionen og var i fare for at brede sig til den øvrige del af bygningen. Slukningsindsatsen stod herefter på i næsten fire timer. Først klokken 14.30 kunne indsatslederen sende sit mandskab hjem.

- Garagen er hårdt medtaget, og der er røg- og sodskader i hele bygningen, lyder det fra indsatslederen.

Årsagen til bilbranden, der startede hele miseren, skal undersøges nærmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce