Annonce
Sport

Brøndby-direktør afviser sikkerhedsfare på stadion

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er ikke farligt at gå til fodbold på Brøndby Stadions 'Sydsiden', slår Brøndby-direktør Ole Palmå fast.

Det er ikke farligt at gå til fodbold på Brøndby Stadion og opholde sig på fan-tribunen Sydsiden, selv om den ikke er bygget til at klare presset fra 4000 hoppende tilskuere.

Det slår administrerende direktør i Brøndby IF Ole Palmå fast.

Det sker, efter at Eurosport og Politiken søndag kunne fortælle, at trykket fra op mod 4000 tilskuere til en hjemmekamp mod FC København i november 2018 oversteg det tryk, som tribunen er bygget til at bære.

- Man skal ikke være bange (for at stå på Sydsiden, red.). Rambøll (konsulentfirma, red.) har sagt til os, at der på intet tidspunkt har været fare for, at tribunen kunne kollapse, siger Ole Palmå.

Sagen blev belyst søndag i både Eurosport og Politiken. Det skete, efter at Eurosport har søgt aktindsigt i Brøndby Kommune og derigennem har fået adgang til en sikkerhedsvurdering af Sydsiden fra konsulentfirmaet Rambøll.

Politiken er også i besiddelse af sikkerhedsvurderingen, der påviser den overstegne belastning på Sydsiden.

Af sikkerhedsvurderingen fremgår det blandt andet, at et såkaldt udmattelsesbrud kunne være en risiko.

Derfor tog Brøndby i november i 2018 sine forholdsregler med en midlertidig løsning ved at sænke kapaciteten på tribunen med omkring 1800 tilskuere.

Ole Palmå kan ikke oplyse, hvornår en permanent løsning er klar, da Rambøll fortsat arbejder med målinger og undersøgelser.

Eurosports aktindsigt viser dog en mail fra Rambøll til blandt andet Brøndby IF. Her står der, at arbejdet med en permanent løsning på udfordringerne på Sydsiden tidligst forventes at begynde i december i 2020.

- Vores fans' sikkerhed er altoverskyggende, og vi vil aldrig nogensinde gå på kompromis med den. Det er derfor, vi har allieret os med Rambøll, og vi lytter til dem og de anbefalinger, Rambøll kommer med.

- Lige så snart, Rambøll har konklusionerne på sit arbejde, sine test og det løsningsarbejde, de har kigget på, så har vi noget at gå videre med, og så ved vi, hvad vi kan gøre, siger Ole Palmå.

Brøndbys økonomi har i de senere år ikke været bugnende, men det betyder intet for arbejdet med tribunen.

- Det kommer til at koste en del penge, men det er ikke en omkostning. Det er en investering i vores fan-sikkerhed, og det er det vigtigste.

- Det kommer vi ikke til at gå på kompromis med. Det koster, hvad det koster, og så må vi se, hvad løsningen bliver, siger Brøndbys administrerende direktør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

Tre brandværn rykkede ud til Tingvejen

Annonce