Annonce
Sport

Brøndby-ejer åbner op for at lukke investorer ind

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jan Bech Andersen ejer aktiemajoriteten i Brøndby IF, men til den rette investor sælger han gerne en andel.

Der sker ting og sager omkring Brøndby IF i øjeblikket - mest af alt på ledelsesgangene.

Onsdag meddelte klubben, at hovedaktionær Jan Bech Andersen havde fornyet sin økonomiske støtteerklæring til klubben, og at han og en anden stor aktionær havde givet tilsagn om at konvertere gæld til aktier ved den kommende emission.

Torsdag har klubben opjusteret sine sportslige målsætninger for de kommende år og udskudt fristen for at skabe balance i regnskabet.

Dermed er der stadig udsigt til, at Jan Bech skal være mæcen for klubben lidt endnu, og som ejer af 54,6 procent af aktierne kan han mere eller mindre bestemme alt.

På det seneste har der været rygter om en mulig interesseret investor, nogle har nævnt energidrikgiganten Red Bull, og Jan Bech Andersen afviser ikke at sælge ud af sin ejerandel.

- Hvis der kommer en strategisk investor med synergier, kigger vi på det, siger han til børsen.dk.

- Ellers gælder det om at skabe et fundament, og så skal vi for alt i verden undgå et scenarie som i 2018, hvor vi havde en for stor trup og hyret nogle spillere, vi ikke kunne sælge. Men det er jeg ret overbevist om, ikke kommer til at ske igen.

Ifølge ham selv har han, siden han købte sig ind i klubben 2013, postet omkring 250-300 millioner kroner i Brøndbys hullede klubkasse.

Han gav onsdag tilsagn om, at det ville han fortsætte med, men hvordan hans ejerandel i klubben skal være i fremtiden, er ikke så vigtigt for ham.

- Best case scenario er, at Brøndby bliver sikret på lang sigt, også på bekostning af min aktiepost. Det kan både være, at jeg øger min ejerandel eller tager den lidt ned, siger Jan Bech Andersen til børsen.dk.

Brøndby indtager øjeblikkeligt fjerdepladsen i 3F Superligaen, men torsdagens selskabsmeddelelse slår fast, at målsætningen hedder top-3, når sæsonen slutter.

/ritzau/

Annonce
Børsens artikel med Jan Bech Andersen" target="_blank">Børsens interview med Jan Bech Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce