Annonce
Sport

Brøndby får ny bøde for homofobiske tilråb

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brøndby fik en bøde på 175.000 kroner for homofobiske tilråb og ulovlig brug af fyrværkeri i kamp mod FCK.

Brøndby blev tirsdag straffet med en ny bøde for homofobiske sange.

Superligaklubben fik en bøde på 175.000 kroner for homofobiske tilråb og ulovlig brug af fyrværkeri i hjemmekampen mod FC København 14. april.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans besluttet, skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Det var Fodboldens Disciplinærinstans, der selv havde valgt at åbne en sag mod Brøndby for homofobiske sange før kampen, som blev fanget på tv-billeder.

I sin kendelse skriver instansen, at "de pågældende sange er af krænkende, nedsættende eller diskriminerende karakter omhandlende et andet menneskes seksuelle præferencer".

Desuden understreger instansen, at det er den anden sag af homofobisk karakter inden for kort tid, som Brøndby er involveret i.

Både Brøndby og OB var i forvejen blevet straffet med bøder på 25.000 kroner for tilhængernes homofobiske sange mod FCK's Viktor Fischer i to forskellige kampe i en tidligere spillerunde.

Brøndby skriver i forbindelse med sin redegørelse for episoden, at klubben ser meget alvorligt på diskrimination.

FCK får også en bøde på 150.000 kroner af instansen for ulovlig brug af fyrværkeri i forbindelse med kampen 14. april.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce