Annonce
Sport

Klubkassen i Brøndby fortsætter med at bløde

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Superligaklubben har et underskud på 60,2 millioner kroner i årets første ni måneder og taber fortsat penge.

Brøndby forventer et underskud for 2019 på mellem 75 og 79 millioner kroner før skat.

Det fremgår af det regnskab, som superligaklubben torsdag har fremlagt for tredje kvartal.

I årets første ni måneder har Brøndby et underskud på 60,2 millioner kroner.

Et foreløbigt fald på ni procent i omsætningen og vedligeholdelse af stadion er blandt årsagerne til, at Brøndby torsdag nedjusterer forventningerne til årets resultat.

- Det er frustrerende, at vi kan konstatere, at vi nok engang må justere vores forventninger til hele året, siger direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside.

- Samlet set betyder det, at 2019 bliver et meget utilfredsstillende regnskabsår, fortæller han.

Det store omsætningsfald skyldes blandt andet et fald på 9,5 millioner kroner i entré- og tv-indtægter i forhold til 2018.

Klubben forklarer desuden nedjusteringen med øgede omkostninger til "fodboldrelaterede aktiviteter" samt vedligeholdelse af stadion.

I den seneste udmelding fra Brøndby lød forventningen til 2019 på et underskud på 63 til 73 millioner kroner før skat.

For at klare sig igennem den hårde tid nævner Brøndby i forbindelse med kvartalsregnskabet, at man har optaget yderligere lån hos hovedaktionæren Jan Bech Andersen.

Den samlede gæld til Bech Andersen er ved udgangen af tredje kvartal 52,3 millioner kroner - eksklusiv renter.

Superligaklubben planlægger en aktieemission til næste år.

/ritzau/

Annonce
Brøndbys regnskab for tredje kvartal på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce