Annonce
Sport

Brøndby håber på hjælp i tæt guldkamp - FCK vil gøre alt

FC København slog søndag Brøndby med 2-1 i Superligaen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby håber på en hjælpende hånd fra FCK i mesterskabskampen, hvilket rivalerne har i sinde at levere.

Guldkampen er ufattelig tæt i Superligaen, hvor tre klubber stadig har mesterskabet inden for rækkevidde med kun to runder tilbage.

Søndag missede Brøndby chancen for at stryge til tops, da de blågule tabte 1-2 til ærkerivalerne fra FC København. Det betyder, at Brøndby er to point efter FC Midtjylland og har tre point ned til FCK.

Allerede på onsdag er der igen storkamp i Parken, når FCK og FCM brager sammen. Her vil en hjemmesejr altså igen give Brøndby chancen for at spille sig på førstepladsen, og Andreas Maxsø satser på en hjælpende hånd fra FCK.

- Det håber vi selvfølgelig, men først og fremmest kræver det, at vi vinder over AGF på torsdag. Vi må gøre vores eget arbejde og så se, hvordan det ser ud, siger Brøndby-anføreren.

I FCK-lejren forsikrer forsvarsprofilen Nicolai Boilesen, at løverne vil gøre alt for at besejre FCM, selv om det kan hjælpe rivalerne fra Brøndby i jagten på guldet.

- Vi er professionelle fodboldspillere, og det ville være snyd, uetisk og meget mere end det, så vi går ud og gør alt for at slå dem på onsdag, understreger Boilesen.

FCK-spilleren forstår godt, hvis klubbens fans hellere ser FCM vinde guld end Brøndby, men han understreger, at spillerne aldrig vil tænke på den måde.

- Jeg forstår godt, at der er den her rivalisering. Den kan vi sagtens mærke, og det er også fedt at slå dem, men for mig handler det om, at vi skal prøve at vinde guld – ikke at vi skal prøve at frarøve andre det.

- Jeg synes bare, det er useriøst for at være helt ærlig. Det vil være uetisk, snyd og direkte imod alt, hvad fodbold står for, siger Nicolai Boilesen, der ikke ville have det anderledes, selv hvis FCK havde udspillet sin rolle i tabellen.

- Lad os sige, at tredjepladsen var sikret, og vi hverken kunne nå op eller ned, så havde det ikke gjort nogen forskel.

- Jeg forstår godt, at hvis man skal vælge mellem pest eller kolera, så har man måske en præference, men i vores tilfælde som professionelle fodboldspillere går vi efter at vinde hver kamp. Længere er den ikke, siger Boilesen.

FC København får besøg af FC Midtjylland onsdag aften, mens Brøndby gæster AGF et døgns tid senere.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce