Annonce
Sport

Brøndby-joker: Har mulighed for at sikre kæmpe resultat

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Brøndby tabte i torsdags 2-4 til Braga, men inden returkampen i Portugal tror Kasper Fisker på miraklet.

Selv om Brøndby tabte 2-4 i det første opgør mod Braga i torsdags, har Kasper Fisker bevaret optimismen inden returopgøret i Portugal.

Han kræver en sejr over det portugisiske mandskab på torsdag i den anden kamp i tredje runde af Europa League-kvalifikationen og lurer tilmed på samlet avancement.

- Det er en stor og vigtig kamp. Vi gjorde det lidt sværere for os selv i torsdags, men vi skylder klubben, fansene og ikke mindst os selv at gå efter det i Portugal.

- Vi har muligheden for at skrive historie og sikre et kæmpe resultat, og det ønsker alle omkring klubben, så det går vi selvfølgelig efter, siger Kasper Fisker til klubbens hjemmeside.

Brøndby havde ved stillingen 2-2 et bedre og mere acceptabelt resultat, men holdet indkasserede to mål i overtiden.

- Vi havde selvfølgelig foretrukket, at vi havde en sikker sejr, der bare skulle køres hjem i Portugal.

- Men når vi nu har gjort det svært for os selv i den første kamp, må vi bare give den ekstra meget gas i returkampen, lyder det fra Kasper Fisker.

Han var skuffet efter den første kamp i Brøndby.

- Alle havde følelsen af, at de var til at snakke med, og i lang tid lugtede det også af en hjemmesejr.

- Så følelsen af at have overtaget skal vi tage med til Portugal på torsdag, og så skal vi spille vores chance, siger midtbanespilleren.

I søndags vandt Brøndby med 2-0 ude over Hobro i Superligaen.

- Det giver en dejlig ro inden de her europæiske kampe. En sejr er altid den bedste optakt til en ny sejr.

- Og selv om vi måske ikke spillede de bedste 90 minutter mod Hobro, holdt vi nullet og havde en meget professionel tilgang til kampen, og de to ting bliver selvfølgelig afgørende på torsdag, mener Kasper Fisker.

Der er kampstart i Portugal torsdag klokken 20.45 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];