x
Annonce
Sport

Brøndby skyder med løst krudt og skuffer mod bundhold

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Brøndby smed for fjerde kamp i træk point, da holdet missede flere store muligheder i 1-1-kampen mod Hobro.

Brøndby og Hobro fortsatte søndag eftermiddag sine dårlige stimer, da de to hold delte med 1-1 på Brøndby Stadion i 3F Superligaens 20. runde.

Brøndbys vante skarphed foran mål udeblev i anden halvleg af kampen, hvor værterne kom frem til en række gode muligheder mod et bravt kæmpende Hobro-hold, der var bedst i første halvleg.

Pointet var Brøndbys første i fire kampe, mens Hobro fortsat ikke har vundet i de seneste 11 kampe.

De blå-gule værter startede kampen som lyn og torden, hvorfor Hobro måtte stå imod en håndfuld hjørnespark i løbet af kampens fem første minutter.

Brøndby udnyttede ikke sine dødbolde, og derfor kunne Hobro ud af det blå komme på 1-0 efter syv minutter ved angriberen Julian Kristoffersen, der tog et fremragende indlæg til sig i feltet, inden han sparkede bolden i netmaskerne.

Scoringen satte en stopper for Brøndbys ellers gode start, da hjemmeholdet siden begik uhyre mange fejl i sit opspil, der gik mere end langsomt.

Efter godt en halv times spil fik Brøndby endelig fat igen og begyndte at nærme sig Hobro-målet.

Det resulterede i en udligning efter 36 minutter, da wingbacken Kevin Mensah sendte et fladt indlæg ind fra venstre, som Brøndbys bedst spillende, angriber Simon Hedlund, sparkede hårdt i mål til 1-1.

Efter pausen skiftede begge trænere offensivt ud. Det betød i Brøndby-lejren, at tyske Hany Mukhtar kom ind til sin sidste kamp på Brøndby Stadion, da han til vinter skifter til den amerikanske liga.

Mukhtar var med i opspillet til Brøndbys største chance i anden halvleg, da han spillede bandespil med målscorer Hedlund, der dog misbrugte, da han kom alene igennem.

Brøndby pressede mod slutningen på for en scoring, men i flere omgange manglede skarpheden hos det mest scorende hold i Superligaen, så kampen endte uden vinder.

Med det ene point overvintrer Brøndby på fjerdepladsen i Superligaen, mens Hobro går på juleferie på 12.-pladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Selvstændige Annette og Claus gik fra alt til ingenting: - Det her skal vi nok overleve

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Annonce