Annonce
Sport

Brøndby-træner er utilfreds med sit første halvår

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Niels Frederiksen er utilfreds med pointhøsten i sit første halve år som Brøndby-træner efter 1-1 mod Hobro.

Søndag aften kunne Brøndby-træner Niels Frederiksen gå på vinterferie med et skuffende 1-1-resultat på hjemmebane mod bundholdet Hobro IK i 3F Superligaen.

Dermed nåede Brøndby sit 32. point i efteråret, og selv om det lige nu er nok til en fjerdeplads, så er Niels Frederiksen utilfreds med pointhøsten i sit første halvår som Brøndby-træner.

- De point, vi har fået, har været for få i forhold til mine forventninger. Ikke voldsomt mange for få, men en fire-fem stykker.

- Jeg kan konstatere, at man havde 30 point, da man gik på vinterpause sidste år, og i år har vi trods alt 32 med en stort set uændret trup.

- Men det er vi stadig ikke tilfredse med. Vi skulle have haft flere point, det vil jeg ikke lægge skjul på. Vi har tabt for mange kampe og lukket for mange mål ind, siger Niels Frederiksen.

Brøndby har lukket 29 mål ind og har scoret 37 i den anden ende.

De seneste fire kampe er endt med tre nederlag samt søndagens deler.

De dårlige resultater kom i kølvandet på Brøndbys fem sejre i streg, og Frederiksen går ikke rolig på vinterpause.

- Det er en irriterende følelse at gå på vinterferie med. Vi ville godt have haft tre point i dag (søndag, red.), for så havde det været nogenlunde fornuftigt, og nu, når vi konkluderer på efteråret, mangler der nogle point. Derfor er det heller ikke godkendt, siger træneren.

Brøndby overvintrer på fjerdepladsen, og det skyldes, at det trods alt også er gået den anden vej for klubben, som har snuppet ti sejre i løbet af efteråret.

- Det er gået op og ned. Vi har været på en stigende kurve i vores præstationer, hvis vi kigger på de sidste otte-ni kampe. Det har været opadgående på det seneste, men selvfølgelig med et enormt setback i dag (søndag, red.), siger Niels Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];