Annonce
Sport

Brøndby vil forbedre stadion og talentudvikling for kæmpebeløb

Brøndby Stadion skal forbedres, lyder det fra klubben, der ønsker at rejse op mod 100 millioner kroner i en kapitaludvidelse. (Arkivfoto)

Superligaklubben vil rejse op mod 100 millioner kroner til at forbedre Brøndby Stadion og talentudviklingen.

Annonce

Brøndby IF har ændret sine planer fra december sidste år for en kapitaludvidelse.

Koncernen bag superligaklubben ønsker nu at rejse et langt større beløb, der skal bruges til at renovere Brøndby Stadion, ligesom man ønsker at investere yderligere i talentudviklingsprogrammet Masterclass og den øvrige sportslige sektor.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen, skriver Ritzau Finans.

Brøndbys bestyrelse planlægger nu at rejse op mod 100 millioner kroner i en kapitaludvidelse, som skal ske med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Tilbage i starten af december annoncerede selskabet, at den ville sælge 31,2 millioner aktier uden fortegningsret, hvilket på daværende tidspunkt havde givet et bruttoprovenu på cirka 29,5 millioner kroner.

Koncernen forklarer ønsket om at rejse langt mere kapital med klubbens ambition om at fastholde sin position med at levere den "bedste fanoplevelse" i Superligaen.

Det omfatter, at sydsiden af Brøndby Stadion skal renoveres og opgraderes, ligesom loungefaciliteterne skal udvides. Endelig vil klubben opgradere Brøndby Masterclass og investere i den sportslige sektor.

Fodboldklubben planlægger at gennemføre kapitaludvidelsen senest ved udgangen af juli 2019, såfremt Brøndbys aktionærer giver bemyndigelse til det på en generalforsamling 2. april.

Brøndby IF fastholder i forbindelse med meldingen torsdag sine forventninger til 2018 om et resultat før skat mellem på 10 og 12 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark For abonnenter

Feriehusudlejere i opråb til regeringen: Ny nedlukning vil koste 1,3 millioner tyske overnatninger

Danmark For abonnenter

3000 kør-selv-ferier i fare: Sønderjysk rejsebureau kalder mulig tysk nedlukning en katastrofe

Danmark

Live fra pressemøde: 'Smittetal er gået fuldstændig bananas' - hele verdenskortet kan snart blive orange

Annonce