Annonce
Vejen

Brørup Bio hædret med pris

Brørup Bios formand Jens Ejner Iversen modtog prisen af aktionærformand Chresten Haugaard på Andelskassens aktionærmøre i Helle Hallerne. Foto: Lone Wagner Olesen
Andelskassen anerkender biografen med Sammen kan vi mere-prisen.

BRØRUP: Biografforeningen i Brørup og dens over 100 frivillige yder en ekstraordinært indsats for lokalområdet!

Det mener Andelskassen i Syd- og Vestjylland og hædrede ved aktionærmøde i Helle Hallen biografen med Sammen kan vi mere-prisen 2019. Anerkendelsen uddeles til en forening og ildsjæle, der gør en forskel. Med prisen følger 15.000 kroner.

- Biografen drives som forening og er helt afhængig af en stor indsats fra frivillige, lokale ildsjæle. Biografen er med til at skabe sammenhold i byen og lokalområdet, og de frivillige ildsjæle, som sørger for, at biografen kan køre, har i den grad fortjent at få "Sammen kan vi mere-prisen", sagde aktionærformand Chresten Haugaard i sin tale.

- Brørup Bio er en moderne biograf, der viser både de nyeste premierefilm, de gode klassikere og specialfilm. Biografen rummer 1 sal med 144 stole. Selv om biografen er digitaliseret, er der stadig pause i forestillingen som dengang, hvor der skulle skiftes spoler.

- I pausen kan man strække ben og nyde en kop kaffe i biografens café. Brørup Bio lægger desuden lokaler til Brørup Børnefilmklub og tilbyder også live-events blandt andet fra Det Kongelige Teater samt andre arrangementer.

Chresten Haugaard overrakte prisen til Brørup Bios formand Jens Ejner Iversen.

Formanden takkede i sin tale Andelskassen for prisen og de 114 frivillige, som gør det muligt at drive biografen i Brørup.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce