Annonce
Vejen

Brørup-hal får nyt gulv

Halinspektør i Brørup, Laue Sørensen, glæder sig til, at den ene hal får nyt gulv. Gulvet, der udskiftes, er fra 1972 og nedslidt. Arkivfoto
Den ene af Brørup Hallerne får i disse uger udskiftet gulvet, der blev lagt i 1972.

BRØRUP: Den ene hal i Brørup Hallerne kan i øjeblikket ikke bruges. Det skyldes, at gulvet er ved at blive udskiftet - et arbejde, der forventes at være afsluttet om cirka halvanden uge.

Halinspektør Laue Sørensen oplyser, at man i Brørup Hallerne længe har ønsket sig et nyt halgulv i den ene hal, da gulvet, som blev lagt i 1972, var slidt ned og trængte til udskiftning.

- Gulvet i den anden hal blev lagt i 2007, så det er ikke slidt. Mens gulvet i den ene hal udskiftes, bruger vi den anden hal, og det går fint, nu hvor der er sommerferie, lyder det fra Laue Sørensen, som oplyser, at det gulv, der lægges, er meget stærkere og har en større affjedring end det gulv, der blev lagt i 1972.

Det nye gulv koster mellem 750.000 og 800.000 kroner plus moms og finansieres af Vejen Kommune.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce