Annonce
forside

Braithwaite går ind i ejendomsbranchen i USA med sin onkel og morfar

Tre generationer i samme familie. Fra højre Martin Braithwaite, hans morfar Frede Christensen og hans onkel, Philip Michael. Trioen vil sammen investere i studieboliger i USA. Foto: Ken Mathiesen

Den 26-årige landsholdsspiller investerer i boliger til studerende i den amerikanske millionby Philadelphia sammen med sin esbjergensiske morfar og onkel.

Esbjerg: Da Martin Braithwaite, Esbjergs og en af Danmarks for tiden mest succesfulde fodboldspillere, sidste år skulle forlænge sin kontrakt med sin franske klub Toulouse, forhandlede han egenhændigt bonusordninger og andre vilkår med klubbens ejer, milliardæren Oliver Sadran.

Nu viser det sig, at den 26-årige landsholdsspiller og Toulouse-anfører, der er brandvarm på transfermarkedet, også vil udfolde sit forretningstalent i en helt anden boldgade.

Martin Braithwaite går således sammen med betroede familiemedlemmer fra Esbjerg ind på det amerikanske marked for ejendomsinvesteringer.

Sammen med sin onkel, Philip Michael, der er bosiddende i New York City med en ambitiøs plan om at nå toppen på det amerikanske ejendomsmarked og sin morfar, Frede Christensen, tidligere direktør hos HTH Køkkener i Esbjerg i mere end tre årtier, er Braithwaite yngste mand i en familietrio, der spænder over tre generationer.

Trioen vil med Philip Michael, der også har rødder i Esbjerg, som tovholder, via hans kapitalfond New York Equity Group, opføre en boligejendom til studerende og nyuddannede i millionbyen Philadelphia i staten Pennsylvania. I forvejen er familietrioen også sammen om investeringer i nogle nystartede amerikanske teknologivirksomheder, faciliteret af Philip Michael.

- Som fodboldspiller tænker man også på, hvad man skal leve af, når karrieren stopper, og projektet her sammen med min onkel og morfar er noget helt særligt for mig, forklarer Martin Braithwaite.

Annonce

Som fodboldspiller tænker man også på, hvad man skal leve af, når karrieren stopper, og projektet her sammen med min onkel og morfar er noget helt særligt for mig

Martin Braithwaite, landsholdsspiller

Den bedste mand

Konkret er det planen at erhverve en grund i nærheden af Temple University i Philadelphia og opføre en boligejendom med 15 lejligheder. Investeringen, som alle i trioen skyder penge i, beløber sig til et mindre millionbeløb, og ikke mindst Frede Christensen er tiltænkt en nøglerolle, lyder det fra Martin Braithwaite og Philip Michael, henholdsvis barnebarn og søn af den erfarne køkkenmand.

- Alt hvad vi har lært om hårdt arbejde, ambitioner og fokus på muligheder i stedet for begrænsninger, har vi lært af ham. Med hans erfaring fra køkkenbranchen og ejendomsinvestering er han den bedste mand, vi overhoved kan få med i projektet, lyder det fra Philip Michael.

Han har allerede trods sine blot 33 år stor erfaring med ejendomsinvestering i både New York City og såkaldte sekundære markeder i byer som Philadelphia, New Jersey og Baltimore.

Siden han kom til USA for omkring seks år siden har haft en hvirvelvind af en karriere, der går over vært på en stor radiokanal, direktør og redaktør på et ejendomsmedie, og sidste år stiftede han New York Equity Group med en pengetank på 162 mio.kr. rettet mod ejendomsinvesteringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce