Annonce
Sport

Braithwaites eventyr er skabt af selvtræning og store drømme

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skridt for skridt har Martin Braithwaite hævet niveauet. Den evne har bragt ham fra Esbjerg til Barcelona.

Det kommer formentlig som en middelstor overraskelse for de fleste udenforstående, at danske Martin Braithwaite nu er blevet holdkammerat med Lionel Messi og de andre stjernenavne i storklubben FC Barcelona.

Selv dem, der har været med til at forme Braithwaite som fodboldspiller, er blevet taget på sengen af det sensationelle klubskifte, som nu er officielt.

- Jeg er ikke overrasket over, at han blev en god superligaspiller og kom til udlandet. Men jeg havde ikke set ham spille i en top-5-liga i Europa, siger Braithwaites tidligere træner Ove Pedersen.

Annonce

Han gav i 2009 det dengang 18-årige talent superligadebut for Esbjerg.

Forinden havde den unge hurtigløber arbejdet sig op gennem rækkerne i klubbens ungdomsafdeling.

- Martin havde store drømme. Han ville være professionel fodboldspiller, og han ville helst spille i Spanien. Det stilede han målrettet efter, husker daværende talentchef Michael Pedersen.

Nogle gange var det dog nødvendigt at huske den lidt utålmodige teenager på, at han ikke behøvede at opnå alle sine mål i dag eller i morgen.

- Min opgave var at få ham til at tage et skridt ad gangen. Som ungdomsspiller var det første mål at etablere sig som førsteholdsspiller i EfB. Først derefter kunne han begynde at drømme om næste skridt, siger Michael Pedersen.

Allerede som 17-årig blev Braithwaite rykket fast op i klubbens superligatrup, hvor træner Ove Pedersen oplevede en ung mand, der vidste, hvad han ville og var indstillet på at arbejde for det.

- Hans problem dengang var, at han ikke scorede så mange mål, men han arbejdede rigtig meget med sine afslutninger på egen hånd.

- Netop viljen til at selvtræne er noget, der kendetegner dem, der ikke bare har det hele i munden, men også vil gøre noget for det, påpeger Ove Pedersen.

Med til at give den unge esbjergenser et spark i den rigtige retning var udtagelse til forskellige danske ungdomslandshold.

I 2008 blev han for første gang udtaget til U17-landsholdet af landstræner Glen Riddersholm, og i de følgende år blev han flittigt benyttet på U18- og U19-niveau.

Her kom han under den mangeårige U-landstræner Per Andersens ledelse.

- Dengang syntes jeg, at han manglede lidt teknisk. Til gengæld havde han de andre færdigheder på plads, og han skilte sig ud, når man så ham spille for EfB, husker Per Andersen.

Ligesom folk i Esbjerg bemærkede Andersen især Braithwaites arbejdsmoral og vilje til at blive bedre.

- Hvis man gav ham små beskeder og sagde: "Det skal du arbejde med", så gjorde han det med det samme.

- Det var ikke noget med: "Det finder jeg nok selv ud af". Han arbejdede målrettet med tingene og lyttede, siger Per Andersen.

I samme årgang fandt man navne som Christian Eriksen, Nicolai Jørgensen og Jens Stryger Larsen, der blev betragtet som store talenter.

Men mens Braithwaite faldt i øjnene med sin målrettethed på banen, havde han ikke behov for at gøre opmærksom på sig selv i omklædningsrummet.

- Han var en stille og rolig fyr og virkede faktisk som en typisk vestjyde.

- Han havde nok på fornemmelsen, at der var andre, der stod højt på listen, selv om en type som Christian Eriksen jo heller ikke siger så meget, siger Per Andersen.

Måske var han ikke sin årgangs mest indlysende talent, men han har til gengæld vist en værdifuld evne til at passe ind, når han er blevet udfordret på et højere niveau.

Om det er på landsholdet eller i udenlandske klubber som Toulouse, Middlesbrough eller Leganés. Eller dengang han skulle tage springet fra ungdomsfodbold til Superligaen.

- Vi lod hurtigere Martin deltage i træningen med førsteholdet, end vi normalt ville gøre.

- Men hver gang han tog et skridt op, gjorde han alt for at tilpasse sig. Og det lykkedes forholdsvis hurtigt, siger Michael Pedersen.

Ove Pedersen hæfter sig også ved, at hans tidligere elev har formået at klare sig i både Frankrig, Spanien og til dels England.

- Der er nogle spillere, der kun passer ind i én fodboldkultur. Han har klaret sig på meget forskellige adresser. Det er en kæmpe styrke, siger Ove Pedersen.

Det er den evne, der har været med til at bære den nu 28-årige angriber fra barndomsklubben Sædding-Guldager til en af verdens mest prominente fodboldadresser med adskillige mellemetager på vejen.

Braithwaite har overhalet de fleste i sin årgang, og det skal han selv have hele æren for, lyder det fra Michael Pedersen.

- Det har meget med vilje at gøre. Der skal også noget held til, og man skal være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men har du både talentet og viljen, så rækker det ofte langt, siger den tidligere talentchef.

/ritzau/

Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor var sejren over Brøndby helt fortjent

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

En Europa-palle er steget med 100 kroner: Pallefabrik har aldrig oplevet noget lignende

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sydjylland

Dansk Handicap Forbund: Familier må tit kæmpe for at få den hjælp, de har krav på

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Aabenraa For abonnenter

Minister klapper i: Familie frygter for livet efter advarsel om udvisning

Sport

Chris Anker Sørensen er død: - En stor cykelrytter og et endnu større menneske

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejen For abonnenter

Bjarne blev ringet op af en svindler, der ville have koder til bank og NemID: - Som samtalen skred frem, blev han mere og mere aggressiv

Sport

Bilinspektør om Chris Anker-ulykke: Chauffør begik ikke fejl

Aabenraa

Så er der fest: Lokale bands kan ikke følge med efterspørgslen

Kolding For abonnenter

Pernille har været ramt af alvorlig sygdom og bekymringer i flere år: - Mit fleksjob gør, at jeg ikke har alt for ondt af mig selv

Sønderborg For abonnenter

Erik frygter konsekvenserne: Lort fra græssende kvæg ender i Augustenborg Fjord

Annonce