Annonce
Esbjerg

Bramming-forældre afleverede 792 protestunderskrifter

På vegne af forældregruppen overrakte Jesper Brix til højre de 792 underskrifter fra forældre i Bramming til borgmester Jesper Frost Rasmussen. Fra venstre tog byrådsmedlemmerne Jakob Lose, V), Sarah Nørris, (EL) og Diana Mose Olsen, (SF) også imod Bramming-forældrene onsdag morgen. Foto: Kirsten Enevoldsen.
En forældregruppe var tidligt onsdag morgen på Esbjerg Rådhus for at markere, at de ikke ønsker byens to store folkeskoler lagt sammen. Lokale Bramming-politikere synes ikke en sådan sag skal hastes igennem i en budgetforhandling.

BRAMMING: Borgmester Jesper Frost Rasmussen, V), tog onsdag morgen ved indgangen til Esbjerg Rådhus sammen med partifællen Jakob Lose, udvalgsformand Diana Mose Olsen, (SF) og byrådsmedlem Sarah Nørris (EL) venligt imod en forældregruppe fra Bramming, som i løbet af fire dage havde samlet 792 underskrifter imod det, de kalder et "nej til børnefabrikker".

Bramming-forældrene ønsker ikke, som det er foreslået i embedsmændenes oplæg til budgetforhandlingerne, at Brammings to store folkeskoler, Nordre Skole og Bakkevejens Skole lægges sammen til én skole med deraf følgende mulighed for at spare en halv snes millioner kroner som følge af blandt andet færre klasser og flere elever i de enkelte klasser. Det var det budskab forældrene afleverede til eleverne onsdag morgen.

To af de lokalvalgte byrådsmedlemmer fra Bramming, Henning Ravn, (V) og Ulla Koman-Mejer, (S), var onsdag morgen ikke tilstede på rådhuset, da de ikke sidder i det forhandlingsudvalg, som nu skal forsøge at strikke et budgetforlig sammen. Men de forholder sig begge kritisk til, at et sådant forslag bliver lagt frem som led i en budgetforhandling med en meget stram tidsplan.

Annonce

- Hvis dette forslag gennemføres åbner det jo en ladeport for privat- og friskolerne.

Ulla Koman-Mejer, (S), byrådsmedlem

Ordentlig proces

- Jeg tager sådan set ikke stilling til indholdet i forslaget. Det kan jeg ikke vurdere konsekvenserne af. Men til gengæld har jeg klart givet udtryk for over for Venstres medlemmer af forhandlingsudvalget, at sådan en besparelsesøvelse som dette her er det en rigtig dårlig idé at gennemføre i forbindelse med en budgetforhandling. Skal man gennemføre det skal det ske i en ordentlig proces og i dialog med skoleledelsen, skolebestyrelsen og personalet, siger Henning Ravn.

Ulla Koman-Mejer er også særdeles kritisk.

- Hvis dette forslag gennemføres åbner det jo en ladeport for privat- og friskolerne. Jeg synes det er en rigtig dårlig idé at spare på Folkeskolen, og det er jo det, der sker med dette her forslag om en sammenlægning af de to skoler i Bramming. Konsekvensen bliver, at alle klasser brydes op med den usikkerhed det skaber for børn, lærere og forældre, siger Ulla Koman-Mejer.

Hun erkender, at Esbjerg Kommune står i en vanskelig økonomisk situation.

- Derfor kommer vi heller ikke uden om en skatteforhøjelse, og jeg mener også, at dækningsafgiften skal sættes op. Men det afviser byrådets blå partier jo på forhånd, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce