Annonce
Esbjerg

Bramming Plast-Industri nomineret til prestigefyldt pris

Det er blandt andet denne statuette, der kæmpes om, når Plastprisen 2020 bliver uddelt i november. En af de nominerede er Bramming Plast-Industri. Foto: Plastindustrien
Siden 1987 har plastindustrien i Danmark uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. I år er Bramming Plast-Industri nomineret for et unikt produkt, og vinderen findes blandt fem nominerede findes i november.
Annonce

Bramming: Der kan være fornem hæder på vej til en af Brammings store virksomheder, når Plastprisen 2020 uddeles 10. november.

Brancheforeningen for plastindustrien i Danmark har nemlig udvalgt Bramming Plast-Industri som en af kandidaterne til Plastprisen 2020 for firmaets arbejde med PureSound, der er en unik PUR-skum med fremragende egenskaber i forhold til lydabsorbering. Ifølge indstillingen gør  dette den meget relevant at bruge i eksempelvis åbne kontormiljøer og børnehaver, og materialet er designet, så både affald fra fremstillingsprocessen og produktionsaffald og selve produktet kan genanvendes.

- Jeg er rigtig glad for, at det igen i år er et enormt skarpt felt af nominerede, som bejler til at modtage Plastprisen. Vi har i branchen utroligt meget fokus på blandt andet innovation og øget genanvendelse, og det er en udvikling, som de fem nominerede er gode repræsentanter for, siger adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup.

Annonce

Ære, statuette og check

Han forklarer, at Brancheforeningen har modtaget en lang række stærke bud på potentielle prismodtagere, hvorefter Plastindustriens bestyrelse har udvalgt fem nominerede.

- Vi vil som brancheforening gerne være med til at skabe et mere nuanceret og realistisk syn på plast og de danske plastvirksomheder. Det gør vi blandt andet ved at uddele Plastprisen, som er en oplagt anledning til at fortælle om, hvordan branchen arbejder benhårdt med innovativ produktudvikling og nye grønne løsninger.

Plastprisen 2020

Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed, og det er plastindustriens medlemmer, der stemmer på deres respektive favorit blandt de fem nominerede.

Kriterierne for vinderen er blandt andet, at man har vist succesfulde veje til at fastholde og udvikle plastproduktion i Danmark, har demonstreret innovative måder at bruge eller producere plast på eller har påtaget sig et ekstra socialt, uddannelses- og/eller miljømæssigt ansvar. 

Vinderen bliver afsløret den 10. november.

Ud over Bramming Plast-Industri er også 100% Recycled Flamingo fra BEWiSynbra i Holbæk nomineret. Det samme er Evolve by Faerch i Holstebro, Gravenhorst Plast i Glumsø og Letbæk i Tistrup, der er nomineret for virksomhedens mangeårige arbejde med at fremstille produkter i genanvendt plast, lige fra designerstole med fiskenet fra Thyborøn til vinduesrammer med husholdningsaffald fra København.

JydskeVestkysten har været i kontakt med Bramming Plast-Industri administrerende direktør, Thomas Tvedergaard Larsen, men han havde ingen kommentarer til nomineringen.

Det er nu op til Plastindustriens medlemmer at afgøre, hvem af de nominerede, der skal løbe med æren, en statuette og en check på 50.000 kroner, når vinderen af Plastprisen 2020 afsløres den 10. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce