Annonce
Erhverv

Brammings nye motionscenter holdt åbningsfest

Asger Nielsen fra Bramming åbnede fredag middag sit nye fitnesscenter, Pulsn, der holder til i faktas tidligere lokaler. Foto: Kåre Welinder
Fredag kl. 12 slog Brammings nye motionscenter, Pulsn, dørene op i byens gamle fakta-bygning. Allerede kort efter var de første gæster klar til maskinerne, og mange har allerede meldt sig ind.

Ribe: Fredag 1. november kl. 12 var det endelig så vidt.

Bramming-drengen Asger Nielsen kunne slå dørene op til sit eget fitnesscenter Pulsn i faktas tidligere lokaler, hvor han først kort inden åbningstid var helt færdig med den sidste indretning og rengøring.

Bygningen er på 769 kvm, hvor af de 400 er indrettet til fitnesslokaler med blandt andet 50 maskiner og lokaler til holdtræning, og Asger Nielsen var glad for at se, at der allerede kom gæster fra det minut, dørene åbnede.

- Jeg har glædet mig til at åbne, fordi vi var arbejdet så hårdt på det, så det er dejligt, at der var folk allerede tidligt på dagen, siger Asger Nielsen, der også glæder sig over, at mere end 50 mennesker havde købt medlemskab mellem kl. 21 torsdag aften og fredag kl. 12, og i den første åbningstime havde kæresten Tine Iversen travlt med at skrive nye medlemmer op, der alle ville være en del af Pulsn.

Det nye fitnesscenter er ikke en del af en kæde, men er Asger Nielsens egen opfindelse, og når han ikke selv er til stede, fungerer stedet som et nøglehus, hvor medlemmer selv kan låse sig ind med en adgangskode mellem kl. 5 om morgenen og midnat.

- Den største forskel på Pulsn og det andet fitnesscenter i Bramming er nok størrelsen, for vi har mange flere maskiner, siger Asger Nielsen, der kunne se folk i alle aldre teste maskiner, hvoraf en del var ældre borgere, der tøffede rundt på de fine, nye gulve med blå plastiksutter på fødderne i Brammings nye fitnesscenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce