Annonce
Aabenraa

Branchen: - Det er en ond spiral

Det er blevet ganske besværligt at få "Solgt"-skilte op ved salg til tyske huskøbere i Sønderjylland, efter styrelsen SIRI har taget over efter Statsforvaltningen. PR-foto
Dansk Ejendomsmæglerforenings kredsbestyrelse har ikke haft held til at trænge igennem til styrelse og er frustreret over, at tyske huskøbere mødes af dansk bureaukrati.

Rødekro: Ejendomsmægler Lena Dahlgaard og Nybolig i Padborg står ikke alene med problemer med SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration - og styrelsens ændrede regler for EU-borgeres ophold i Danmark.

Alle mæglere, der formidler hussalg til tyskere, kæmper med det umulige forhold, at man skal have bopæl i Danmark, før man kan få et EU-opholdsbevis, men modsat ikke kan få finansiering og tinglysning på plads, når man ikke har opholdsbeviset og dermed et dansk cpr-nummer.

- Vi kommer ind i en ond spiral, hvor en igangværende handel aldrig bliver endelig. Sælger kan formelt ikke betragte sit hus som solgt, før alle formalia med køber er på plads, siger Brian Diemer-Marcussen, der sidder i bestyrelsen for Dansk Ejendomsmæglerforenings kreds 8, som dækker den sydlige del af Jylland fra Vejle til Esbjerg og ned til grænsen.

Han er medejer af EDC Poul Erik Bech i Rødekro, hvor næsten en tredjedel af omsætningen kommer fra salg til tyskere.

Annonce

Sælger kan formelt ikke betragte sit hus som solgt, før alle formalia med køber er på plads.

Brian Diemer-Marcussen, EDC-mægler og bestyrelsesmedlem i Dansk Ejendomsmæglerforenings kreds 8

SIRI er tavs

Dansk Ejendomsmæglerforening har forsøgt at påvirke de ansvarlige for at lette vejen til et EU-opholdsbevis.

- Jeg har skrevet til Udlændingestyrelsen og SIRI, at det er noget mærkeligt noget, at man ikke kan sige, de her mennesker har til hensigt at købe hus og bosætte sig i Danmark, når de har underskrevet en købsaftale, som vi medbringer til SIRI, fortæller Brian Diemer-Marcussen.

- Efter SIRI har overtaget, er der kommet det her bopælskriterium. Da Statsforvaltningen stod for det, var det nok at møde op med en kopi af købsaftalen, og så blev opholdsbeviset sendt til en dansk adresse. Typisk ejendomsmæglerens, siger Brian Diemer-Marcussen.

Han skrev til Udlændingestyrelsen og SIRI kort efter de nye reglers ikrafttrædelse i april sidste år, men har ikke fået svar endnu.

- Det er et kæmpe problem for os, lyder den frustrerede konstatering fra mægleren.

- Jeg vil skyde på, at halvdelen af de tyskere, der kommer herop, betaler kontant. De ligger ikke landet til last på nogen måde. Det er gode mennesker, man siger nej tak til, mener Brian Diemer-Marcussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce