Annonce
Aabenraa

Brancheorganisation om sønderjysk musikfight: Spændende hvor den lander

NygadeHuset i Aabenraa nyder allerede godt af pengene fra staten, fordi Sønderborghus som regionalt spillested også skal samarbejde med andre spillesteder i området. Arkivfoto
At være regionalt spillested giver mange muligheder, men kræver også stort arbejde, lyder det fra spillestedernes brancheorganisation Dansk Live. Her følger man den sønderjyske situation med spænding.

Aabenraa: Frie rammer og penge til lokal talentudvikling - men også en frygtelig masse krav.

Der er både klare fordele og tydelige ulemper ved at opnå prædikatet som regionalt spillested, som er det, Aabenraa Kommune håber at få fra 2021.

Det forklarer Esben Marcher, sekretariatschef i spillestedernes brancheorganisation, Dansk Live.

- Forskellen på den almindelige honorarstøtte og så den støtte, man opnår igennem regionalt spillested, er, at man får lidt flere midler, og at man råder lidt friere over de midler. Ikke mindst får man penge til at udvikle det lokale musikliv, og jeg tror, det er derfor, kommunerne i så høj grad engagerer sig. Her kan de nemlig få hjælp til at opfylde deres ambition om at få et mere levende musikliv, siger Esben Marcher.

Annonce

Også meget arbejde

Men det er ikke sådan, at kunstnerne pludselig vil strømme til Aabenraa, hvis man skulle lande støtten som regionalt spillested, fortsætter han.

- Bookerne kigger snarere på honorarniveauet og skæver ikke så meget til, om man er regionalt spillested eller ej. Der er ikke noget, der er finere end andet, siger Esben Marcher.

Han understreger også, at der ligger meget arbejde i at være regionalt spillested.

- Og jeg snakker ikke bare om det arbejde, der åbenlyst ligger i musikdelen. Men også afrapportering, evaluering, forberedelse til ny søgerunde (regionale spillesteder udpeges for fire år ad gangen, red.) og så videre og så videre og så videre, siger Esben Marcher.

Han har ligeledes bemærket, at Aabenraa Kommune nu vil forsøge at gå efter prædikatet regionalt spillested, som Sønderborg lige nu sidder på.

- Rent objektivt set er det jo sundt, for det er med til at hæve barren, at der kommer en ny ansøger med friske ambitioner. Så det er spændende at se, hvordan den lander, afslutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce