Henne: Der er tirsdag ved middagstid udbrudt brand i et stort autolager i Henne nordvest for Varde.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
- Der er kraftig røg fra branden, beboere i nærheden bedes lukke døre og vinduer, lyder det blandt andet.
Røgen fra branden er så kraftig, at man har valgt at spærre Strandvejen af. Samtidig er togdriften med Arriva standset, da den kører lige forbi brandstedet.
- Brandvæsnet er i gang med slukningen på stedet og forsøger at hindre spredning til andre haller, skriver politiet.
Brandvæsnet er i gang med slukningen på stedet, og forsøger at hindre spredning til andre haller. #politidk pic.twitter.com/8ekfU23WW9
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 12, 2021