Annonce
Esbjerg

Brand i Esbjerg i nat: Café Frederik er lukket på ubestemt tid

Begge etager i ejendommen Skolegade 46 led store skader, da der natten til tirsdag udbrød brand i Café Frederik. Caféen er nu lukket på ubestemt tid. Foto: Dorthe Lodberg
En omfattende brand har hærget Café Frederik i Skolegade natten til tirsdag. Caféen lukket på ubestemt tid. Brandårsagen endnu ikke fastlagt, skriver politiet på twitter.
Annonce

OBS: Den originale artikel er publiceret den 30. juni 2020, men på grund af en teknisk fejl fremgår det, at den skulle være publiceret den 4. august 2020.

Esbjerg: En omfattende brand har hærget bygningen Skolegade 46, hvor Café Frederik har til huse. Branden opstod natten til tirsdag, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er bygningen brandskadet i både stueetagen og 1. sal.

Café Frederik har også selv kommenteret på branden på Facebook for et par timer siden:

"Der har i nat været en omfattende brand på Café Frederik. Det er så trist og vi er dybt ulykkelige. Der igangsættes nu en masse procedurer, og vi skal finde en løsning på, hvordan vi kommer igang på Skolegade 46 igen, men vi er advaret om, at det vil tage tid. Caféen er derfor lukket på ubestemt tid. Heldigvis var der ingen mennesker i bygningen og det er det vigtigste!
Tak for flot og professionelt arbejde af reddere, politi, brandmænd og skadeservice. En mindre
choktilstand, men I var så gode til informere og vejlede", står der i opslaget.

Caféen informerer også om, at man så hurtigt, som muligt vil kontakte de kunder, der har  booket selskaber og mad ud af huset, men p.t. er der ikke adgang til caféen og ordrelisterne.

Ingen mennesker kom til skade ved branden, og udrykningskøretøjerne forlod stedet igen tirsdag morgen omkring klokken 06. Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt, oplyser vagtchefen.

Brandvæsenet forlod stedet igen tirsdag morgen ved seks-tiden efter at have afsluttet sluknings-arbejdet. Foto: Dorthe Lodberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Sønderjyske Fodbold

Første vintertransfer er på plads: SønderjyskE henter svensk forsvarsspiller

Annonce