Sønderborg: Sønderborgmotorvejen var i en periode på over fire timer spærret i begge retninger, efter der torsdag ved middagstid gik ild i en lastbil fyldt med halm tæt ved afkørslen til Gråsten.
- Det brænder rigtig meget, og det tager noget tid at få slukket. Der er så kraftig røgudvikling, at vi har været nødt til at lukke begge spor, for man kunne simpelthen ikke se noget, sagde vagtchef Torben Møller, kort efter at branden var begyndt.
Politiet fik til at begynde med ledt alle personbiler i det østgående spor baglæns tilbage til den nærmeste afkørsel, så de kunne blive lidt udenom lastbilen ad en anden vej. Derefter gjorde de det samme i det spor, som kørte vestpå.
Vejdirektoratet udskød flere gange den forventede åbningstid. Det endte med, at motorvejen var lukket helt frem til sidst på eftermiddagen, mens motorvejen først var fuldstændigt ryddet omkring klokken 18:00.
Chaufføren i lastbilen kom ikke til skade i ulykken, der startede i halmen.
Brand i lastbil på Sønderborg motorvejen ml. afkørsel 13 og 14, østgående retning. Skiltevogn på vej. Det østgåede spor er spærret, det vestgånde spor er kraftigt generet af røg. KØR MEGET FORSIGTIGT og vis hensyt til redningspersonalet på stedet.
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 21, 2021
/Vagtchefen#politidk
Så er Sønderborgmotorvejen helt åben igen. Tak for tålmodigheden og god tur https://t.co/ygB3ZdigxK #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 21, 2021