Annonce
112

Brand i maskinstation: Lokal mand er sigtet for brandstiftelse

Lørdag 29. december 2018 udbrød der brand i maskinhuset hos Hedegaard Maskinstation på Odderupvej ved Ådum. Foto: Mads Dalegaard
Nye spor kan være med til at opklare en påsat brand ved maskinstation i Ådum.

ÅDUM: Da Hedegaards Maskinstation ved Ådum brændte i slutningen af december, var ejeren både chokeret og bekymret for, om branden var påsat.

Mistanken blev bekræftet, da naboer kunne fortælle, at de kort før branden havde set en bil holde nær det udbrændte maskinhus.

Politiet fik den samme mistanke og efterforskede branden som en forbrydelse, men brandundersøgelserne gav ikke et entydigt svar på, hvad der var brandårsagen.

Der blev dog sikret andre spor på stedet, og den videre efterforskning har givet nye oplysninger om den omfattende brand, der ødelagde landbrugsmaskiner for millioner af kroner.

- Derfor har vi nu sigtet en 32-årige mand fra den sydlige del af kommunen for brandstiftelse. Der er flere ting, som indikerer, at det kan være ham, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på hvilke spor, der er fundet ved det nedbrændte maskinhus, eller hvad et eventuelt motiv kan være.

Politiet er færdige med at efterforske sagen og har nu bedt anklagemyndigheden vurdere, om beviserne er stærke nok til at rejse en tiltalte mod den 32-årige, der har nægtet at lade sig afhøre om sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce