Annonce
Tønder

Brand og Redning Sønderjylland er klar til festdag

En del af programmet er overrækkelsen af hædersbeviser. Arkivfoto: André Thorup
Et nyt år er i gang, og det er tid til at takke for året, der gik. Det gør Brand og Redning Sønderjylland lørdag i Tønder Sport og Fritidscenter, når den årlige nytårsparole løber af stablen.
Annonce

TØNDER: Traditioner skal holdes i hævd, og det er præcist hvad Brand og Redning Sønderjylland gør lørdag, når den traditionsrige nytårsparole finder sted. I år er Tønder og Øster Højst Frivillige Brandværn værter for arrangementet, som finder sted i Tønder Sport og Fritidscenter.

Nytårsparolen samler det fælles beredskab for Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner til en sand festdag, hvor der foruden taler og uddeling af hæderstegn er god mad og anekdoter på programmet.

Deltagerne er brandfolk samt politikere, folketingsmedlemmer, samarbejdspartnere og ansatte.

Annonce

En tak

Nytårsparolen er samtidig en anledning til at takke alle de, der har gjort en forskel i dagligdagen det seneste år:

- Vi vil gerne sige tak til alle, der yder en indsats inden for beredskabet og som er med til at gøre en forskel i dagligdagen. En tak, der også retter sig til erhvervslivet, som bakker op og stiller sig til rådighed for ansatte der også er brandfolk - og ikke mindst lokalsamfundene og de familier som støtter op og står bag, siger borgmester Henrik Frandsen, som derudover også er formand for Beredskabskommissionen i Brand og Redning Sønderjylland.

Han fortsætter:

- Det er dejligt, at vi til denne slags begivenheder kan få sagt tak til de mange frivillige, som er med til at skabe tryghed i området og få vist lidt af det fantastiske fælles beredskab, som Brand og Redning Sønderjylland er, siger fortæller Henrik Frandsen.

Årets nytårsparole finder sted lørdag klokken 10 i Tønder Sport og Fritidscenter. Tønder Kommune oplyser desuden, at man skal være beredt på, at særlige køretøjer kan komme forbi lørdag formiddag. En del af brandfolkene har nemlig vagt under parolen, så hvis der sker noget, så skal de kunne rykke hurtigt ud alligevel.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce