Annonce
Debat

Branden på Scandinavian Star bør efterforskes en gang for alle: Man tramper på ofrene for en alvorlig forbrydelse

Branden på Scandinavian Star - her fotograferet efter bugseringen til Lysekil i Sverige - kostede 159 mennesker livet, heraf 26 børn under 15 år. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

Mordbranden på Scandinavian Star natten til 7. april 1990, hvor 159 voksne og børn omkom, er stadig uopklaret. Det har også Folketinget konstateret i en forespørgselsdebat 28. marts i år og i en efterfølgende erklæringsafstemning 2. april. Det er først og fremmest dybt smertefuldt for de mange efterladte, men også for samfundet som helhed, at det endnu ikke er lykkedes at finde og straffe de ansvarlige for den største mordbrand i Skandinavien efter Anden Verdenskrig.

Nu læser vi så med interesse i avisen Danmark 12. juni, at sagen igen er kommet på politiets skrivebord, om end der ifølge avisen er tvivl om, hvad der præcist sker: Ifølge Statsadvokaturen er der er tale om en efterforskning, ifølge Københavns Politi er det blot ”undersøgelser af, om der er grundlag for at genoptage sagen.” Københavns Politi afviste ellers 8. januar i år at gå ind i sagen på baggrund af de anmeldelser og de nye oplysninger i sagen, vi i støtteforeningen for brandens ofre og pårørende havde indsendt. Politiet har ikke hidtil villet åbne for en efterforskning - efter vores opfattelse, fordi det også medfører anmeldernes ret til at få beskikket bistandsadvokater, hvorved vi får indblik i politiets materiale. Ved ikke at kalde det en efterforskning, men kun undersøgelse med henblik på videre efterforskning, undgår politiet at blive kigget over skulderen.

Når de forurettede forsøger at gå rettens vej for at få beskikket bistandsadvokater i kølvandet på anmeldelserne, oplyser politiet til retten, at der ikke pågår efterforskning, hvorved de forurettede igen fortaber deres ret til bistandsadvokater. Støtteforeningen er bekendt med, at der er fortaget efterforskninger i august 2018, uden at Københavns Politi har beskikket bistandsadvokater. Endvidere har Københavns Politi ikke fulgt instruksen fra rigsadvokaten om vejledning om bl .a. bistandsadvokater, samt at der skal udstedes kvitteringer for modtagelse af anmeldelser, foruden at politiet altid skal oplyse om journalnumre og andre numre, der identificerer sagen. Det sker bare ikke i denne sag.

24. maj 2019 oplyste Statsadvokaten for København, at Københavns Politi efterforskede sagen, men relevante sagsnumre er på ny udeblevet, og det værste er igen den manglende vejledning for beskikkelse af bistandsadvokater. Hvorfor kan det gå så galt, hvordan kan man tillade dette i et retsstat som Danmark? Og hvorfor kan dette få lov at passere stik imod lovgivningen og vores menneskeret? Hvordan kan man tillade, at der trampes på ofre for en så alvorlig forbrydelse?

Helt ærligt: Skal vi ikke få gjort rent bord og få denne sag endeligt belyst? Søfartsstyrelsen begik fatale fejl, politiet begik alvorlige fejl, domstolene begik samme fejl. Lad os nu mødes og få gjort denne sag færdig på en for alle værdig måde. Beskik de bistandsadvokater, vi har krav på. Den, der ikke erkender sine fejl, begår nye fejl.

Annonce
Mike Axdal
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce