Annonce
Vejen

Brandværn har fået ny kaptajn

Jan Falkenberg har afløst John Boelck på posten som brandkaptajn for Rødding Frivillige Brandværn. Foto: Dorthe Andresen
38-årige Jan Falkenberg er ny brandkaptajn for Rødding Frivillige Brandværn. Han har været frivillig brandmand de seneste seks år.

Rødding: De frivillige brandmænd i Rødding har fået en ny mand i spidsen. 38-årige Jan Falkenberg er på brandværnets generalforsamling blevet valgt som ny brandkaptajn. Han afløser John Boelck, der egentlig skulle have siddet endnu et år som kaptajn, men valgte at give stafetten videre.

- Så jeg er brandkaptajn indtil næste generalforsamling, så må vi se, hvad der sker, siger Jan Falkenberg.

Han kan sagtens forstå, at John Boelck har trængt til en pause, for ifølge Jan Falkenberg er det om nogen John Boelck, der for Rødding-folkene har trukket et stort læs i forbindelse med, at Rødding Frivillige Brandværn blev en del af Trekant Brand med deraf følgende mange ekstra møder.

Så ved den netop overståede generalforsamling skulle der findes en afløser, og det blev altså Jan Falkenberg, der takkede ja.

- Det var vist det meste af mandskabet, der opfordrede mig til det, smiler Jan Falkenberg, der selv har været frivillige brandmand i seks år, og de seneste to år har han også været en del af brandværnets bestyrelse.

Det var tidligere brandkaptajn Per Gubi Hald, der overtalte Jan Falkenberg til at blive en del af brandværnet.

- Han havde fat i mig et par gange, om jeg ikke kunne tænke mig det, for jeg kørte jo rundt i byen, kommer det med et smil fra Jan Falkenberg, der sammen med hustruen Kirsten har firmaet JF Vinduespolering og Rengøring med hjemsted i Rødding.

Annonce
Jan Falkenberg, der har sit eget firma JF Vinduespolering, har været frivillige brandmand de seneste seks år. Foto: Dorthe Andresen

Flere uniformer

Når Jan Falkenberg ikke passer sit arbejde eller er på opgave med sine brandkolleger, så hopper han - i hvert fald i december - også i en anden slags uniform, hvor han bliver klædt helt i rødt og tillægger sig et fint, langt, hvidt skæg.

For som de fleste ved, så har den rigtige julemand meget travlt i julemåneden, og derfor har Jan Falkenberg fået lov til at være stand-in for ham, når julemanden i Rødding skal vækkes.

- Det har jeg været de sidste fem år, siger Jan Falkenberg, der også hjælper til som julens populære skikkelse ude i Sdr. Hygum. Og han kan godt lide tjansen som julemand.

- Det er rigtig hyggeligt og sjovt at se alle de glade børn, siger Jan Falkenberg.

Et godt kammeratskab

Noget af det, som Jan Falkenberg fremhæver som det bedste ved at være en del af det lokale brandværn, er det sociale sammenhold, som brandmændene har:

- Det bedste er nok kammeratskabet, at man bare kan komme ned og få en snak med de andre.

Så udover at være samlet til øvelse hver måned og være ude på opgaver, så bliver det sociale også holdt i hævd ved den årlige stiftelsesfest.

- Vi har lavet et samarbejde med Skodborg, at de den aften stiller med et vagthold på stationen, så der ikke skal sidde seks-syv af vores, som ikke kan feste med. Omvendt gør vi det også for dem. Det er jo rarere, at alle bare kan hygge sig, fortæller Jan Falkenberg.

Mangler folk

En af de ting, som Jan Falkenberg gerne vil have fokus på i sit virke som brandkaptajn, er at forsøge at få rekrutteret flere brandmænd eller -kvinder.

- Vi mangler folk. Vi er cirka 20, men det er jo ikke alle 20, der altid er hjemme i dagtimerne, siger Jan Falkenberg, der opfordrer til, at man kontakter brandværnet, hvis man går med en drøm om at blive frivllig brandmand.

Der er dog lige lidt, man skal være opmærksom på, inden man kaster sig ud i det.

- En stor del af det er, at man kan få passet familielivet ind, siger Jan Falkenberg og henviser til, at når alarmen lyder, så skal det gå stærkt, og så betyder det ikke så meget, om man lige sidder til en familiefrokost eller en rund fødselsdag.

Derudover kræver det, at man tager uddannelsen til brandmand. Uddannelsen består af to dele: En grunduddannelse og efterfølgende en funktionsuddannelse. Uddannelsen foregår cirka hver anden weekend, indtil man er færdig og klar til at rykke med ud, når der er bud efter brandfolkene.

Fem minutter

Når alarmen lyder hos de enkelte brandmænd, så har de maksimalt fem minutter til at få rykket ud med brandbilerne - og der skal være minimum seks brandmænd plus en til at køre tankvognen.

- Så hvis man er hjemme, så kommer man. Men i den tid, jeg har været brandmand, har jeg aldrig oplevet, at der har manglet folk, siger Jan Falkenberg, der stammer fra Rødding - og altså er blevet hængende i byen.

Siden 2008 har han været gift med Kirsten, og sammen har de døtrene Sara på 16 år og Sille på ti år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce