Annonce
Indland

Kemikaliebrand på tankskib kan skyldes kemisk reaktion

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ingen var i fare, da der sent mandag udbrød brand på skib ved Aarhus. Branden kan skyldes kemisk reaktion.

Der udbrød sent mandag aften brand om bord på et tankskib øst for Aarhus Havn.

Det fortæller politiinspektør Martin Løye fra Østjyllands Politi natten til tirsdag.

Politiet meddeler, at der er tale om en kemikaliebrand, men at branden omkring klokken 02.00 er under kontrol.

- Vi modtager en anmeldelse omkring klokken 22.40 mandag aften, og hurtigt er Østjyllands Brandvæsen ude ved skibet og får styr på branden, siger Martin Løye.

Ifølge politiinspektøren befinder tankskibet sig omkring en sømil fra Aarhus Havn, og der er ikke umiddelbar fare for besætningen om bord eller mennesker på land.

- Vi arbejder på at danne os et overblik over, hvordan branden er startet, og vi skal naturligvis afhøre kaptajnen og flere besætningsmedlemmer, siger Martin Løye.

Der er tale om et udenlandsk skib og besætning, tilføjer han.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til branden.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce