Annonce
112

Brandvæsenet får mere travlt i varmen – tordenfluer driller alarmerne

Det var en fuldstændig røgfyldt kælder, der mødte brandvæsenet fra Trekantbrand mandag formiddag i Snoghøj. Der var gået ild i en affugter. Foto: Kathrine Jensen
De kan være ganske irriterende. Tordenfluerne. Brandvæsenet bliver også påvirket af de små, sorte væsener. Ifølge indsatsleder Per Møller, er der flere udkald til automatisk brandalarmer, når det trækker op til torden.

Fredericia: To gange i løbet af mandag måtte Trekantbrand rykke ud til de såkaldte ABA’er – automatiske brandalarmer. Begge gange til Carlsberg i Fredericia.

Indsatsleder, Per Møller, kunne begge gange konstatere, at der var tale om blinde alarmer. Årsagen var ganske lille, lidt aflang og sort. Tordenfluerne pibler frem i takt med, at det varme og fugtige vejr skaber det tryk i luften, de fleste af os kender, og insekterne finder også vej ind til de følsomme alarmer.

- Vi kan se, at der kommer flere blinde alarmer, når det er varmt og det trækker op til torden. Detektorerne er fintfølende, og der skal ikke meget til, siger indsatslederen.

Annonce

Rødfyldt kælder

Det var samme scenarie søndag, hvor Per Møller var indsatsleder i Vejle. Her var der tre udrykninger til blinde alarmer.

Mandag formiddag var det dog en fuldstændig røgfyldt kælder, indsatslederen blev mødt af, da der gik en alarm om en brand i en villa i Snoghøj.

Som Fredericia Dagblad kunne fortælle mandag formiddag, var det beboeren selv, der havde anmeldt branden.

- Det var sønnen, der sad på sit værelse på førstesalen, og han kan så konstatere, at det lugter af røg. Da han går ud fra sit værelse for at undersøge nærmere, kan han fornemme røg fra trappen, og det viser sig, at kælderen er fuldstændig røgfyldt, lyder det fra Per Møller.

Lidt ild, meget røg

Indsatslederen gik også selv ind i kælderen for at se, hvor grelt det stod til – og det kunne han ikke, uden fuld åndedrætsbeskyttelse.

Det var, som allerede spået mandag, en affugter i kælderen, der var gået ild i. Ifølge indsatslederen var der "lidt ild og meget røg" i kælderen. Det påvirkede naturligvis hele huset, og ventilering var også brandvæsenets opgave på stedet.

- Det var en meget sort røg og en kraftig, ildelugtende røglugt. Sådan er det, når det er elektronik, der er ild i. Det har en karakteristisk lugt, siger Per Møller.

Efter et par timer på Peder Gribs Vej i Snoghøj, kunne beredskabet igen vende snuden mod Prangervej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Haderslev

Gravene skal have en plan

Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Sydjylland For abonnenter

Signe og Sebastiam efterlyser bedre job- og uddannelsesmuligheder: Ellers flygter unge fra regionen

Annonce