Esbjerg: Et rådyr faldt i havnen ved Esbjerg Brygge omkring klokken 9:00 torsdag formiddag.
Derfor satte Sydvestjysk Brandvæsen gang i en større redningsaktion, som endte med at strække sig over flere timer.
Her fik de hjælp fra Kystredningstjenesten, en mindre redningsbåd fra Ribe Station og senere endnu en båd.
Eftersøgningsarbejdet var kompliceret, fordi de skulle lede mellem alle lystbådene, og i sidste ende måtte beredskabet da også opgive at finde rådyret.
- Vi har ikke kunnet finde det. Vi tror måske, at det kan være kommet op ved egen hjælp, så nu tager vi hjem, fortæller indsatslederen.