Annonce
Kolding

Brandvæsnet har fået politieskorte til slukning af knallertbrande

8. juli om aftenen blev en ATV brændt af på en cykelsti. Da brandvæsnet kom frem, blev det mødt af stenkastende unge mennesker. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Af sikkerhedsmæssige årsager er politiet flere gange rykket ind før brandvæsnet, når der skal slukkes knallert- og bilbrande i Skovparken-området.

Kolding: Når Trekantbrand får anmeldelse om en brand i en knallert eller bil i området omkring Skovparken, foregår udrykning og slukning i samarbejde med politiet. Inden brandfolkene rykker ind, sørger politiet for, at branden kan slukkes, uden at brandfolkene får kasteskyts i nakken.

- Vi har en klar instruks og aftale med politiet. Vi afventer et stykke væk, indtil vi får en klarmelding fra politiet om, at de er derinde og har styr på området. De har fingeren på pulsen og ved, om der er dårlig stemning, fortæller Christina Fischer, brandinspektør ved Trekantområdets Brandvæsen.

Instruksen gælder dog kun mindre brande.

- Vi følger den, når det er noget så banalt som en knallertbrand. Får vi en alvorlig melding som brand i en bygning, så kører vi ind med det samme, siger Christina Fischer.

Annonce

Vi har en klar instruks og aftale med politiet. Vi afventer et stykke væk, indtil vi får en klarmelding fra politiet om, at de er derinde og har styr på området.

Christina Fischer, brandinspektør ved Trekantområdets Brandvæsen

Lav risiko

Det er brandvæsnet selv, der for tre-fire år siden indførte proceduren af hensyn til brandfolkenes sikkerhed. Dengang oplevede man første gang at blive mødt med stenkast og aggressiv adfærd i forbindelse med brandslukning.

- Vi har en dialog med politiet, hver gang vi oplever de her ting. De er gode til at aktivere SSP, som ret hurtigt får bragt lidt ro på igen. Men så kan det godt blusse op igen senere, fortæller brandinspektøren.

Når politiet først skal have styr på området, kan det betyde, at brandslukningen kommer senere i gang, men der er sjældent risiko for, at ilden spreder sig ved en knallertbrand.

- Ni ud af ti gange er det påsatte brande af stjålne knallerter, der ligger i gangtunneler, på stisystemer eller parkeringspladser. Det er steder, hvor vi vurderer, at der ikke er risiko for, at det spreder sig andre steder hen, fortæller Christina Fischer.

Politiet bliver typisk i området, mens branden slukkes. Det tager som regel ikke lang tid, når det gælder en knallertbrand.

- Det tager typisk ikke mange minutter, fordi branden jo har været godt i gang, når vi kommer, siger Christina Fischer.

Ingen generelle problemer

Politiet bekræfter, at man fire gange siden maj har været i Skovparken i forbindelse med slukning af en knallert- eller bilbrand.

- Skal vi have brandvæsnet ind, og har man besværligheder, så har man taget politiet med ind, siger Michael Weiss, politiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Han påpeger dog, at Skovparken-området ikke er et sted, hvor der generelt er problemer for politiet eller brandvæsnet.

- Det er ikke et område, hvor hverken de eller vi ikke kan arbejde. Det er ikke den oplevelse, vi har. Hver gang nogle sætter ild til noget, er det problematisk. Men har man et område, hvor der bor mange mennesker, vil der nok altid være et eller andet niveau af hærværk, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce