Annonce
Haderslev

Brandvarmt tema i Gram: Fjernvarmen stiger med 25 procent i 2022

Johannes Schmidt har været formand for Gram Fjernvarme siden 2003. Arkivfoto
Siden 1. januar i år er gaspriserne steget markant. Det har nu fået konsekvenser for Gram Fjernvarme, som hæver priserne.

GRAM: Den har været gal før, og nu er prisen på fjernvarmen i Gram igen et brandvarmt emne i slotsbyen. Den er nemlig steget.

Gram Fjernvarme selv oplyser om stigningen i en sms og forklarer den med, at ”at gas- og elpriserne er steget voldsomt”. Samtidig har Gram Fjernvarme også udarbejdet budget for 2022, der viser, at prisen også vil stige i det kommende år.

- Det er helt vanvittigt at priserne igen stiger. Det har været et fast emne hos os i flere år og noget, som vi er rigtig trætte af, fortæller Bodil Haahr Dockweiler fra Gram, som er på vej væk fra slotsbyen.

Annonce

- Min mand arbejder i Sommersted, så det var fristende at flytte dertil - blandt andet på grund af de høje fjernvarmepriser her i byen. Vi glæder os rigtig meget, for vi flytter ind i et hus med varmepumpe, uddyber Bodil Haahr Dockweiler, der er tilflytter, mens manden Troels stammer fra Gram.

En anden borger, som undrer sig over prisstigningen, er Patrick Echers.

- Jeg kan umuligt være den eneste, der tænker, at det er helt vildt så høje priserne på varme er blevet i Gram henover de seneste år. Og at der må være noget helt galt, skriver han i et Facebook-opslag i en Gram-gruppe, som har fået rigtig mange borgere til tasterne.

- Det er en voldsom stigning. I 2022 kommer vi herhjemme til at betale omkring 5000 kroner mere om året i fjernvarme. Det er mange penge. Jeg er virkelig ikke tilfreds, uddyber Patrick Echers senere, da avisen fanger ham på mobilen.

Han understreger samtidig, at han ikke går efter ”manden, men sagen”.

- Jeg tror ikke, at der er noget ondt i det fra nogen. Men jeg skal helt sikkert med til næste generalforsamling. Er der styr på det? Kommer vi til at stige yderligere? Og er der en handlingsplan for det solcelleanlæg, som skulle spare Gram for at købe gas udefra, og som øjensynligt ikke leverer det, det skal.

På forkant

Damvarmelageret, som Gram Fjernvarme fik installeret i 2015, og som i flere år har voldt problemer på grund af utætheder i isoleringen, er der imidlertid styr på, forsikrer formanden for Gram Fjernvarme, Johannes Schmidt.

- Det har der været siden november sidste år, hvor vi fik nyt låg på. Helt konkrete tal kan vi dog først levere til november, hvor der er gået et år siden reparationen, siger han.

Fakta

De danske fjernvarmeværker står i den situation, at varmepriserne skal hæves betragteligt. For at imødegå for store efterregninger, stiger varmeprisen hos Gram Fjernvarme per 1. oktober. Den variable pris stiger med 62,50 kroner til i alt 800,00 kroner per MWh. Stigningen udgør i alt 5,96 procent.

Gram Fjernvarme har udarbejdet budgettet for 2022, hvor en stigning i varmepriserne er uundgåelig. Det betyder, at den variable takst stiger fra 800 kroner pr. MWh til 1000 kroner per MWh. For et standardhus udgør stigningen 25 procent og 396 kroner per måned. For en standardlejlighed udgør stigningen 27 procent og 328 kroner per måned.

- Og for at få styr på vigtigt fakta, så er det ikke korrekt, at vi "igen" stiger. I januar måned i år satte vi faktisk prisen ned med knap 65 kroner per MWh. Når vi nu har hævet prisen, er det for at være på forkant. Siden 1. januar i år er gaspriserne steget markant med 300 procent, og elpriserne er steget med over 100 procent. Så det er simpelthen for at imødegå for store efterregninger.

Og for at få styr på vigtig fakta, så er det ikke korrekt, at vi "igen" stiger. I januar måned i år satte vi faktisk prisen ned med knap 65 kroner per MWh. Når vi nu har hævet prisen, er det for at være på forkant.

Johannes Schmidt, formand Gram Fjernvarme

At stigningen per 1. oktober og året ud ligger under ti procent, betyder, at Gram Fjernvarme har lov til at sætte taksterne op med kort varsel. Formanden er enig i, at fjernvarmen i Gram er dyrere, end andre steder.

- Det er den, og det har blandt andet noget at gøre med, at Haderslev Kommune ikke har givet os den gratis garantiprovision i forbindelse med udvidelsen af solvarmeanlægget, som vi egentligt havde en skriftlig aftale om. I stedet for betaler vi nu en halv million kroner årligt. I Tønder Kommune eksempelvis ligger det en del lavere, mens andre kommuner har valgt slet ikke at opkræve noget.

Men der er - muligvis - lys forude.

- I det øjeblik gas- og el-priserne er på retur, vil varmepriserne blive sænket tilsvarende i løbet af 2022. Det er klart, slutter formanden.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Hotel- og barejer sad midt i middagsselskab, da de nye restriktioner blev præsenteret: Mentalt er det næsten ikke til at holde til

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Varde For abonnenter

Firma med næsten 30 års erfaring er konkurs i tid med højkonjunktur: Ansatte afskediget og fritstillet

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

Storsejr mod Rungsted sender SønderjyskE i top tre: Overbevisende spil på hjemmebanen sikrede fjerde sejr i træk

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Sport

VM-festen i det spanske ruller videre: Ungarn fik én på låget i ny dansk håndboldopvisning

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sydjylland

Stort spillested er 'pisse skuffet' over nye nedlukninger: Kan miste en halv million og må sende medarbejdere hjem

Annonce