Annonce
Udland

Brasiliansk senator gemte penge mellem ballerne under ransagning

Handout/Ritzau Scanpix
Viceformand for Brasiliens senat, Chico Rodrigues, er mistænkt for misbrug af offentlige covid-19-midler.
Annonce

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har et erklæret mål om at bekæmpe udbredt korruption og svindel blandt politikere i sit land.

Men hans image som antikorruptionens korsridder har lidt et alvorligt knæk.

Det skete, da brasiliansk politi foretog en ransagning hjemme hos viceformanden for det brasilianske senat, Chico Rodrigues.

Ransagningen blev foretaget i forbindelse med efterforskningen af misbrug af offentlige midler øremærket kampen mod udbruddet af coronavirus.

Under ransagningen fandt politiet ifølge flere brasilianske medier 30.000 real - omkring 34.000 kroner - gemt mellem ballerne på senatoren.

- For at give et billede af, hvor absurd situationen var, så havde flere af pengesedlerne pletter af fækalier, skriver det konservative medie Revista Crusoe ifølge The Guardian.

- Det var en dybt pinlig situation, tilføjer mediet.

Chico Rodrigues er en af Jair Bolsonaros allierede i det brasilianske senat.

Efter at historien blev bragt i brasilianske medier, gik den hurtigt viralt. På de sociale medier fik den hashtagget #propinaNaBunda (på dansk: bestikkelse op i numsen).

Flere bemærkede, at historien ville gå over i Brasiliens historieskrivning.

Chico Rodrigues havde ikke umiddelbart nogen forklaring på underbuksernes indhold under ransagningen.

Han nægter dog at have gjort noget ulovligt. Og han hævder, at hans politiske rivaler prøver at tilsmudse hans navn.

- Min baggrund er ren, og jeg lever et respektabelt liv. Jeg har aldrig været involveret i nogen form for skandale, siger han ifølge The Guardian.

Brasiliens højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro, lovede under valgkampen i 2018 at udrydde korruption, bestikkelse og svindel blandt landets politikere.

- Jeg mener ikke, at der er nogen (korruption) i min regering, sagde han så sent som onsdag. Ved samme lejlighed truede han med at give politikere, der svindler, et "flyvespark i nakken".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce