Annonce
Sport

Brasiliansk tennisspiller udelukkes på livstid for matchfixing

Paulo Whitaker/Reuters
João Souza, der har været oppe som nummer 69 i verden, er dømt for matchfixing og udelukket på livstid.
Annonce

Den brasilianske tennisspiller João Souza kommer aldrig til at spille turneringstennis på højt niveau igen.

Lørdag er han blevet udelukket på livstid for gentagne tilfælde af matchfixing. Det skriver Tennissportens Integritetsenhed (TIU) på sin hjemmeside.

I perioden 2015-2019 har han stået bag matchfixing ved ATP Challenger-turneringer og ITF Future-turneringer afholdt i Brasilien, Mexico, USA og Tjekkiet.

I afgørelsen hedder det også, at Souza ikke har været samarbejdsvillig, og at han har forsøgt at destruere bevismateriale i sagen. Desuden har han "opfordret andre spillere til ikke at yde deres bedste".

I tillæg til livstidsudelukkelsen er han idømt en bøde på 200.000 dollar, hvilket svarer til cirka 1,35 millioner kroner.

João Souza har været suspenderet siden marts sidste år, og derfor er han dumpet ned som nummer 742 i verden.

Brasilianerens karriere toppede, da han i april 2015 var oppe som nummer 69 på verdensranglisten. Han er dog aldrig nået forbi første runde ved en grand slam-turnering i single.

I 2015 tabte han historiens længste singlekamp ved Davis Cup, da han efter næsten syv times tennis måtte kapitulere i dysten med argentineren Leonardo Mayer.

/ritzau/

Læs TIU''s afgørelse i sagen
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce