Annonce
Udland

Brasilien vil undersøge beskyttelsen af brændende Amazonas

Ueslei Marcelino/Reuters
Dele af den enorme regnskov Amazonas står i flammer, hvilket blandt andet skaber bekymring på sociale medier.

Brasilianske anklagere vil undersøge en stigning i antallet af skovbrande og øget skovrydning i regnskoven Amazonas.

Det oplyser anklagernes kontor i den brasilianske delstat Pará torsdag.

Udmeldingen kommer, på et tidspunkt hvor flere dele af den enorme regnskov står i flammer. Anklagerne vil nu undersøge, om overvågningen og beskyttelsen af Amazonas har været mangelfuld.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har fået kritik for ikke at gøre nok for at beskytte regnskoven. Men præsidenten mener, at det er en ulige kamp.

- Amazonas er større end Europa. Hvordan bekæmper man ulovligt påsatte brande på så stort et område?, siger Bolsonaro torsdag.

I en liveoptagelse på Facebook onsdag bragte den højreorienterede præsident mange sind i kog, da han beskyldte ikkestatslige organisationer, de såkaldte ngo'er, for at sætte ild til Amazonas.

- Alt tyder på, at ngo'er sætter ild til skoven, sagde han.

Adspurgt om han har nogle beviser, svarede han, at han ikke har nogen "skriftligt nedfældet plan".

- Det er ikke sådan, det fungerer, sagde han.

Bolsonaro mener, at et motiv kan være, at staten har skåret i sin støtte til organisationerne, hvorfor de ønsker at skade regeringen.

Amazonas omtales af blandt andre klimaforkæmpere som "planetens lunger", skriver nyhedsbureauet AP. Den enorme regnskov spiller en vigtig rolle i kampen mod global opvarmning.

Derfor har de mange brande også skabt bekymring blandt andet på sociale medier. På Twitter var hashtagget #PrayforAmazonas onsdag det mest populære på verdensplan med over 249.000 tweets.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august. I hele 2018 blev der registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce