Annonce
Udland

Brasiliens oprindelige folk vil sagsøge Bolsonaro for racisme

Ricardo Moraes/Reuters
Brasiliens præsident sagde torsdag, at Brasiliens oprindelige folk bliver mere og mere ligesom mennesker.

Brasiliens oprindelige folk vil sagsøge Brasiliens præsident for racisme.

Det oplyser organisationen Sammenslutning af Indfødte Befolkninger (APIB) fredag på Twitter.

Organisationen repræsenterer over 300 forskellige stammer i Brasilien.

Meldingen kommer, efter at Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er kommet med en række kontroversielle kommentarer om de oprindelige folk.

Kommentarerne blev fremsat i en video, som præsidenten delte på sociale medier torsdag.

- Den indfødte har forandret sig, han udvikler sig og bliver mere og mere et menneske, ligesom os, sagde Bolsonaro blandt andet.

- Det, vi vil, er at integrere ham i vores samfund, så han kan eje sit eget land.

APIB vil sagsøge præsidenten, da organisationen mener, at der er tale om stærkt racistiske kommentarer.

Racisme er en alvorlig forbrydelse i Brasilien, som kan give op til fem års fængsel.

- Vi bliver nødt til at stoppe denne urimelige mand, skriver organisationens leder, Sonia Guajajara, på Twitter.

- APIB vil sagsøge Jair Bolsonaro for racisme, skriver hun videre.

Præsident Bolsonaro har endnu ikke kommenteret på meldingen om søgsmålet.

APIB's advokat, Eloy Terena, oplyser, at organisationen er ved at forberede sagen til højesteret, da det kun er i højesteret, der kan føres sager mod landets præsident.

Organisationen har desuden bedt Brasiliens statsanklager om at gå ind i sagen.

Det er langt fra første gang, at Bolsonaro har langet ud efter landets oprindelige befolkning.

Præsidenten har tidligere sagt, at deres reservater er for store, hvorfor hans regering vil tillade minedrift og landbrug på deres områder.

Han har derudover sagt, at de oprindelige folk lever i fattigdom "ligesom dyr i zoologisk have", og at han vil assimilere dem ind i det brasilianske samfund og landets økonomi.

Præsidentens udtalelser har tidligere fået ledere af de oprindelige folk til at beskylde Bolsonaro for "folkedrab, kulturdrab og miljødrab".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce