Annonce
Udland

Brasiliens præsident angriber Norge - men laver en bøf

Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Norge har stoppet hjælp til Brasiliens regnskove. Præsident svarer igen med video om hvalfangst - på Færøerne.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er stærkt utilfreds med, at Norge stopper sin store økonomiske bistand til Brasilien til beskyttelse af regnskoven. Og det har fået ham til at fare i det moderne blækhus - Twitter.

Det er gået temmelig galt.

I et tweet beskylder han Norge for brutal hvalfangst, og han bakker det op med billeder.

- Se, hvordan hvaldrab bliver sponseret af Norge, skriver han.

Herefter dukker der en video og nogle billeder op, som viser folk på en strandbred, hvor mange hvaler på lavt vand bliver aflivet af mænd med knive, mens havet får en blodrød farve.

Ja, den slags sker, bare ikke i Norge. Videoen og billederne er taget på Færøerne, hvor den årlige grindefangst finder sted.

- Vi kan bekræfte, at videoen/billederne ikke er fra Norge, skriver det norske ministerium for fiskeri.

Bolsonaro tror ikke på, at fældning af de enorme brasilianske skove betyder noget for klimaet. Han har derfor givet tilladelse til at udvide skovhugningen i amazonskovene.

Det har fået Norge sammen med Tyskland til at reagere. De har stoppet deres bistand til Brasilien til bevarelse af amazonskovene.

Ifølge klimaforskere er det afgørende, at de brasilianske skove ikke reduceres. Ellers bliver det umuligt at nå de klimamål, som blev aftalt på FN's klimakonference i Paris i 2016.

Norge er et af de få lande, som har tilladelse til kommerciel hvalfangst. Hvalerne fanges med harpun fra hvalfangerbåde.

På de sociale medier bliver der gjort nar af Bolsonaro for at forveksle Færøerne med Norge.

- Falske oplysninger er en forbrydelse, lyder en af kommentarerne.

Norge har været en af de mest generøse donorer til den såkaldte Amazon-fond. Landet har de seneste 11 år givet knap 5,6 milliarder kroner til beskyttelse af den brasilianske regnskov.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce