Annonce
Tønder

Drama om konkursramt højskole: Seniorhøjskole trækker sig fra overtagelse - føler sig uvelkommen

Kampen om Løgumkloster Højskoles konkursramte bygninger tog en uventet drejning torsdag eftermiddag. Bestyrelsen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole trak sig tilbage. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den Sønderjyske Seniorhøjskole, der havde sikret sig bygningen af den konkursramte Løgumkloster Højskole og stod til at få kommunegaranti, trækker sig. - Vi følte os ikke velkommen, siger tidligere Løgumkloster-borgmester Kaj Armann.

LØGUMKLOSTER: Kampen og dramaet om Løgumkloster Højskole tog torsdag eftermiddag en ny og ganske uventet drejning.

Bestyrelsen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole, der havde sikret sig de ledige højskole-bygningerne hos kurator, meddelte Tønder Kommune, at man ikke længere er interesseret i at etablere sig i Løgumkloster.

Dermed trækker bestyrelsen også ansøgningen om at modtage en kommunegaranti på tre millioner kroner samt en kommunal starthjælp på 750.000 kroner, som et flertal i økonomiudvalget ellers havde givet grønt lys for.

- Vi trækker os, fordi vi ikke har følt os vel modtaget af kommunen eller andre. Man kan ikke leve i ufred. Nu undersøger vi andre muligheder uden for Tønder Kommune, hvor man tilsyneladende ikke er særlig begejstret for igangsættere, der har succes, siger Kaj Armann.

Annonce
Vi trækker os, fordi vi ikke har følt os vel modtaget af kommunen eller andre. Man kan ikke leve i ufred.

Kaj Armann, formand, Sønderjyllands Seniorhøjskole, Løgumkloster

Forståelse

Tønder Kommune og borgmester Henrik Frandsen udsendte torsdag eftermiddagen pressemeddelelse om den nye og uventede udvikling i sagen. Heri beklager borgmesteren seniorhøjskolens beslutning, men udtrykker samtidig forståelse for initiativtagernes beslutning.

- Jeg er ked af ledelsen bag Sønderjyllands Seniorhøjskoles beslutning. Men der har været en række faktorer og forskelligt rettede interesser i spil, som har trukket processen ud. Det kan jeg godt forstå er frustrerende, når man brænder for en sag, og gerne vil fortsætte sit arbejde, siger Henrik Frandsen.

Én ansøger tilbage

På privat basis har Sønderjyllands Seniorhøjskole i de seneste måneder gennemført en række kurser. Da planerne om at etablere et økologisk akademi i højskolebygningen i Løgumkloster faldt til jorden i april, henvendte Seniorhøjskolens bestyrelse sig til Tønder Kommune.

Sideløbende barslede også en initiativgruppe med base omkring Løgumkloster Refugium, med højskoleplaner. I juni besluttede kommunalbestyrelsen at give kommunegaranti og starthjælp til den af de to grupper, der først kunne fremvise en underskrevet købskontrakt på bygningerne.

Det kunne seniorhøjskolen i august. Men det videre sagsforløb blev stoppet i økonomiudvalget, hvor der var flertal for at give både kommunegaranti og starthjælp. Tilsagnet blev dog stoppet, da Claus Hansen (Liberal Alliance) benyttede sig af den såkaldte standsningsret, og ønskede sagen til behandling i byrådet.

Claus Hansen sad med en fornemmelse af, at gruppen bag seniorhøjskolen havde modtaget positiv særbehandling fra kommunens side.

Han bebudede en redegørelse, når sagen skulle på dagsorden i byrådssalen kommende torsdag. I lyset af den nyeste udvikling er redegørelsen fortsat aktuelt, dog i en ændret form.

- Resultatet er næsten en naturlig konsekvens af, hvordan denne sag er blevet håndteret. Personligt vil jeg sige, at det ikke har været kønt at se på, men resultatet er godt, siger Claus Hansen.

Sagen

  • Løgumkloster ny Højskole blev taget under konkursbehandling den 26. april i år.
  • Arbejdsgruppen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole indsendte 1. maj en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om at blive godkendt som seniorhøjskole.
  • Den 20. juni har Tønder Kommune to højskoleprojekter på bordet. Ud over Sønderjyllands Seniorhøjskole er det et projekt, udarbejdet af en gruppe med afsæt i Løgumkloster Refugium.
  • Den 27. juni beslutter kommunalbestyrelsen at yde kommunegaranti på tre millioner kroner samt en starthjælp på 750.000 kroner til det projekt, der først opnår en underskrevet købsaftale med kurator.
  • Den 8. august beslutter et flertal i økonomiudvalget at give garantien og starthjælpen til Sønderjyllands Seniorhøjskole. Liberal Alliances Claus Hansen benytter sig af standningsretten og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.

Klar med højskole

Med seniorhøjskolens exit står Refugie-gruppen, der tegnes af refugiets forsander Helle Skaarup og bestyrelsesformand Mathias Knudsen, alene tilbage og dermed også til at modtage både kommunegaranti og starthjælp.

Refugie-gruppen tidligere fremlagt deres højskoleplaner. De går ud på at etablere en lokalt forankret højskole med et godt samspil med Løgumkloster og omegn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce