Annonce
Sønderborg

Breaking News på Kegnæs Friskole

Marlene Jensen underviser i øjeblikket eleverne i god fortælleteknik og kildekritik. Foto: Mathias Ingemann Holm
Hvad skal man være opmærksom på, når man ser reklamer og læser nyheder? Hvor kommer informationerne fra, og hvad er afsenderens formål? Det skal 15 elever fra Kegnæs Friskole finde ud af og selv bruge i praksis.

Kegnæs: Kildekritik, nyheder, breaking news, fake news, tv-produktion, videoredigering og fortælleegenskaber.

Listen er lang, og det er alt sammen på menuen i Marlene Jensens nyhedsværksted på Kegnæs Friskole.

De 15 elever på skolens nyhedsværksted, Nyhedskanalen, kommer vidt omkring i undervisningen. De har lavet deres eget nyhedsmedie, KFC - Kegnæs Friskole Channel, og de skal producere deres egne artikler, nyheder, reklamer og tv-indslag.

- Vi vil gerne styrke dem som både forfattere og læsere. Det er danskundervisning, men det kan også tages med ud af klasselokalet. Eleverne lærer, hvorfor et reklameselskab skriver, som de gør, og de bliver klogere på eventuelle bagtanker, som politikere ellers store selskaber kan have, når de kommunikerer. Og så lærer de, at forskellige aviser kan have forskellige politiske holdninger, fortæller friskolelærer, Marlene Jensen:

- Det er vigtig viden. Når de forlader skolen og kommer ud i samfundet, skal de kunne regne ud, hvad forfattere af enhver art vil med deres tekster.

Eleverne lærer om, hvordan aviser og tv-stationer udvælger deres historier, og hvordan de prioriteres. De skriver deres egne nyheder, og de prioriterer selv nyhederne ud fra deres egne interesser.

Anna Riis Lassen skriver for Nyhedskanalens indlandsredaktion. Her forbereder de sig i øjeblikket til portrætter af skolens tre ny-ansatte lærere.

- Det er jo spændende for os og de andre elever. Vi ved jo ikke endnu, om de nye lærere er gode, eller hvorfor de har valgt at arbejde her, eller hvor de har arbejdet før, fortæller Anna Riis Lassen, der går i 6. klasse:

- Så nu er vi i gang med at finde på nogle gode spørgsmål til dem.

Når eleverne er færdig med artikelforløbet skifter de til video-produktion. De skal lave deres egen tv-avis, og egne kreative indslag. De bliver uploadet på Youtube på en lukket bruger, så kun eleverne og deres forældre kan se det.

Annonce
Anna Riis Lassen er i gang med at finde på gode spørgsmål til et interview med tre nyansatte lærere. Foto: Mathias Ingemann Holm

Breaking News og de store ulykker

Breaking News-redaktionen, sidder i sit eget kontor. Der er fem på holdet, og i øjeblikket researcher to af dem, Mads Olsen og Sebastian Reiter på bilulykker og lovbrud i trafikken.

- Vi har lavet seks en halv side nu, og de skal laves om til artikler, fortæller Mads Olsen, der går i 6. klasse, de har blandt andet har fundet nyheder på Sydjyllands Politis Twitterprofil:

- Jeg elsker at lave nyheder, vi lærer om de ting der sker både i Danmark og i udlandet, fortæller han.

Mads Olsen læser avisen derhjemme, oftest JydskeVestkysten - og især hvis bedsteforældrene fortæller, at der er en spændende artikel.

Sammen med resten af redaktionen for breaking news skal de udvælge den bedste historie fra trafikken og lave en nyhedsartikel.

Basis først, kreativt bagefter

Eleverne skal først lære nogle af de basale fortælleevner. Senere begynder undervisningen og projekterne at blive mere kreative, fortæller Marlene Jensen.

- På et tidspunkt skal de lave tv-indslag, både som nyheder og skuespil. Og så skal de forsøge at lave deres egne reklamer. De skal tænke i farver, skrifttyper og målgrupper. Så det kommer til at favne meget bredt, siger læreren:

- De skal selv vurdere, hvad der er vigtigst og hvorfor. Alle de tanker giver dem indsigt i, hvordan andre forfattere tænker og skriver.

Eleverne har set Kaffe med Kurt og Voldborgs vejrudsendelser, og de skal selv arbejde med at videregive informationer på kreative og interessante måder.

- Jeg glæder mig til, at vi skal lave nogle sjov indslag. Jeg vil måske gerne lave noget Dr. Phil agtigt, fortæller Noah Hayes Bauer, fra 6. klasse.

De nye lærere blev ansat lige før sommerferien, og eleverne vil gerne vide mere om de nye undervisere. Foto: Mathias Ingemann Holm
Anna Riis Lassen (th) og Erik Andersen (TV) sidder i øjeblikket på Indlands-redaktionen. De har fingeren på pulsen med hvad der sker i Danmark, og arbejder i øjeblikket på en historie om tre nye lærere. Foto: Mathias Ingemann Holm
Mads Olsen skriver for breaking news. Han ringede selv til JydskeVestkysten, for at høre om der var nogle nyheder på bordet. Foto: Mathias Ingemann Holm
Sebastian Reiter fra 7. klasse er også på breaking news. Sammen med Mads Olsen leder han efter nyheder på nettet. Foto: Mathias Ingemann Holm
Nyhedsholdet og Marlene Jensen bruger meget tid på at diskutere, hvordan man vinkler historier, og hvad det vigtigeste er at have med. Foto: Mathias Ingemann Holm.
Eleverne udvikler selv logoer og grafikker til deres nyhedskanal. Foto: Mathias Ingemann Holm
Eleverne udvikler selv logoer og grafikker til deres nyhedskanal. Foto: Mathias Ingemann Holm
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce