Annonce
Sydjylland

Bred aftale skal stoppe lav løn til udenlandske chauffører

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Onsdag bliver der indgået en aftale, der skal forhindre løndumping på transportområdet.

Fremover skal udenlandske chauffører ikke køre rundt i Danmark til lønninger, der ligger langt under, hvad deres danske kolleger får i løn.

Det er resultatet af en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketinget er enig om, erfarer Ritzau.

- Det er et kæmpe, kæmpe skridt imod social dumping, siger Henning Hyllested, der er transportordfører hos Enhedslisten.

- Det har været et kæmpe problem, og det har plaget godstransporten og bustransporten i rigtig mange år, at der kører især østeuropæiske chauffører rundt til polske, rumænske og bulgarske lønninger, siger han.

Der har i en årrække været et stigende pres for at sikre bedre arbejdsvilkår for udenlandske chauffører efter flere sager.

I 2018 kom Padborg-sagen for offentlighedens lys, da chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka blev fundet i lejre på sønderjyske rastepladser.

Onsdagens aftale skal sikre danske minimumslønninger for såkaldt cabotagekørsel, som det hedder, når udenlandske lastbiler kører ind og ud af Danmark med varer.

Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.

Ritzau er i besiddelse af aftaleteksten, som er sendt ud til transport- og beskæftigelsesordførerne i Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen skal endeligt bekræftes ved et møde onsdag morgen klokken 9, hvorefter aftalepartierne klokken 9.30 præsenterer aftalen ved et doorstep i Beskæftigelsesministeriet.

I aftaleteksten fremgår det også, at kontrollen med chaufførerne skal skærpes.

Det skal dels ske som et led i politiets eksisterende vejsidekontrol og dels hos en administrativ særmyndighed.

Der vil både kunne udstedes tvangsbøder og gives strafferetlige sanktioner.

De udenlandske transportvirksomheder får pligt til at overholde en række dokumentationskrav, som skal medbringes under kørslen og skal kunne forevises, herunder ansættelseskontrakt og lønsedler.

- Det er altafgørende, at kontrollen er i orden. Det har den ikke været indtil nu, siger Henning Hyllested.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyskere huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Nordtyskland

Ny ulv kan være på vej

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce