Annonce
Danmark

Bredbåndspulje fik familievirksomhed til at vokse

Bredbåndspuljen har de seneste år haft et budget på omkring 100 millioner kroner. I regeringens finanslovsudspil for 2020, er der afsat 0 kroner til puljen. Foto: Lasse Hansen
Familiefirmaet Flarup Maskiner, der ligger udenfor landsbyen Turup i Assens Kommune, er en af de virksomheder, der har fået gavn at tilskud fra bredbåndspuljen. Dens fremtid er nu i fare, efter S-regeringen er kommet til.

Bredbånd: I et hus nord for Turup på Fyn råber en teenagedreng ud af vinduet: "Faaar, sluk dit wifi. Ellers kan jeg ikke spille!"

I nabohuset sidder Signe Flarup og tæller til ti foran arbejdscomputeren. Hun fortsætter op mod de tyve og når næsten til ende, før den hjemmeside, hun har klikket på, viser sig.

Sådan var en typisk eftermiddag lidt udenfor Turup i Assens Kommune for et par år siden. Signe Flarup husker tydeligt, hvordan internetforbindelsen - på trods af to telefonlinjer ind i kontoret - ved Flarup Maskiner ikke var stærk nok. Hun, hendes far og hans tre ansatte kunne ikke altid bruge det på samme tid, og især om eftermiddagen var det helt galt.

Derfor gav det ikke mening for familievirksomheden Flarup Maskiner at få flere ansatte, selvom resten af forretningen var klar til det, forklarer Signe Flarup.

- Vi kunne ikke udvikle os. Vi var afhængige af at kunne gå ind på vores leverandørs hjemmeside og vise kunder maskinerne. Når vi skulle se billeder og mails, tog det så lang tid. Det kan godt være, det ikke lyder som meget at skulle tælle til 10 eller 20. Men det var for hvert klik, og i en hverdag med fuld knald på betyder det meget, siger hun.

Annonce
Flarup Maskiner lever af at købe landbrugsmaskiner i Tyskland og sælge dem i norden. Ifølge Signe Flarup, der står for marketing, logistik og bogholderi i virksomheden, er hurtigt internet afgørende for deres forretning. Foto: Flarup Maskiner

Op mod 200.000 husstande mangler

På grund af de omfattende problemer virksomheden havde med bredbåndet, blev Signe Flarup i 2017 en del af en gruppe, der ville forsøge at ansøge om midler fra statens bredbåndspulje. De bankede på døre i lokalområdet for at fortælle om muligheden, og da ansøgningen blev sendt, var 113 ud af 140 berettigede husstande i Vedtofte-området med.

Sidste år kunne de høste frugterne af deres indsats. Bredbåndspuljen bevilgede støtte, og fibernet blev rullet ud til Flarup Maskiners kontor og 112 andre husstande i det tyndt befolkede område.

- Nu klikker man, og så er siden der. Det er en virkelig stor hjælp til områder som vores, hvor energiselskaberne ellers ikke ville rulle bredbånd ud, fordi der ikke er økonomi i det. Det er blevet meget nemmere for os at udvikle vores virksomhed og vækste. Siden fibernettet kom har vi fået en ansat mere, og vi søger endnu en, siger Signe Flarup.

Hver husstand i projektet havde en egenbetaling på cirka 4000 kroner, mens Bredbåndspuljen bidrog med omkring en million kroner i alt.

Uden internet intet liv

De seneste år har bredbåndspuljen haft et budget på omkring 100 millioner kroner årligt, men i regeringens finanslovsudspil for 2020, er der ikke afsat nogen midler. Derved er puljens fremtid i fare. Men op mod 200.000 husstande i mindre befolkede områder i Danmark har stadig så dårlig internetforbindelse, at de er berettigede til at søge puljen.

Senest har regeringen dog fremrykket evalueringen af puljen, så der bliver mulighed for at nå at afsætte penge, inden finansloven vedtages, hvis evalueringen er positiv.

Signe Flarup mener, bredbåndspuljen bør fortsætte:

- Vi havde ikke fået bredbånd herude uden de penge. Staten har de sidste mange år gjort meget for, at alt er blevet digitaliseret og foregår via e-boks. Men det er lidt svært, når virksomheder og borgere i områder med dårlig forbindelse har svært ved at tilgå den information, fordi bredbåndshastigheden er så langsom. Der må staten på banen og hjælpe med at få den infrastruktur til at fungere, siger hun og tilføjer, at hun synes, det er fint, at der også er en egenbetaling per husstand.

Hvis bredbåndspuljen nedlægges, frygter Signe Flarup, at det kan betyde en affolkning af landdistrikerne.

- Det er svært at holde liv i tingene ude på landet, når man er udfordret på noget så basalt som internet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Sekundær butiksgade er en upåagtet succes

Annonce