x
Annonce
Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Karen Sandrini og Jesper Frost Rasmussen har tirsdag sendt et brev til to ministre for at bede om hjælp til at få bugt med de store oversvømmelser i og omkring Ribe, der blandt andet har ramt Ribe Boldklubs fodboldbaner og mange husejere omkring Ribe Å og Kongeåen. Privatfoto
I et brev til Miljøminister Lea Wermelin(S) og Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen(S) beder Esbjerg Kommune om hjælp til at håndtere de enorme vandmasser, der i disse dage ophober sig i området omkring Ribe. I brevet lyder det, at kommunens egne værktøjer ikke længere er tilstrækkelige, og derfor inviteres ministerene til kommunen vise problemerne og uddybe ønsker og udfordringer.

Ribe: I et brev underskrevet af borgmester Jesper Frost Rasmussen(V) og Plan & Miljøudvalgsformand Karen Sandrini(S), beder Esbjerg Kommune nu staten om hjælp til at klare de massive vandmasser, der har omdannet store områder omkring Ribe til vådområder.

Brevet er sendt til Miljøminister Lea Wermelin(S) og Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen(S), og budskabet er klart. Esbjerg Kommune har ikke længere tilstrækkeligt med kapacitet til at tage sig alt det vand, der samles i områderne omkring primært Kongeåen og Ribe Å.

"Alt det vand i vores åer skaber en situation, hvor den vandhåndtering vi skal foretage i Esbjerg Kommune, skal kunne styre og regulere det vand, som kommer øst fra. Det bliver til enorme mængder, som til tider ikke kan finde vej til Vadehavet, fordi vores sluser er lukkede, når vinden er i vest, og vandstanden i Vadehavet bliver højere end vandstanden i åerne.", lyder der blandt andet, mens man også forklarer, hvordan man som kommune er klar til at tage udfordringerne op - men at man behøver hjælp.

"Vi er allerede godt i gang både med den kommunale planlægning og med et lokalt jordfordelingsprojekt. Men vi oplever også, at de midler og værktøjer, vi har, ikke er tilstrækkelige, og derfor henvender vi os til jer."

Annonce

Diget brød sammen

Fredag 19. februar bukkede et dige under for vandmasser i Varming øst for Ribe. Dagen efter stod fodboldbanerne i Ribe Boldklub under 1,20 meter vand.

Også Restaurant Kolvig i Ribe må holde lukket på grund af oversvømmelser, landmænds marker er oversvømmede ligesom en lang række husejere omkring Ribe Å får vand ind i deres huse, fordi vandet på grund af vindforhold, højvande, lukkede sluseporte og store mængder regn ikke forsvinder fra området.

Klar opfordring

Karen Sandrini forklarer, at brevet til de to ministre blev sendt afsted tirsdag, og hun ser det som en klar opfordring til staten om, at nu skal der ske noget.

- Vandet har alvorlige konsekvenser, og der er rigtigt mange bekymringer fra borgere i de berørte områder. Vi lever i et udsat område, og der har også tidligere været opfordringer til, at der bør gøres noget, og vi er nødt til at finde en løsning, siger Karen Sandrini, der har noteret sig, at man i medierne er begyndt at pege fingre ad hinanden i forhold til, hvem der har skylden for oversvømmelserne.

- Vi har hos kommunen fået mange henvendelser om, hvordan folk er berørt af vandet og om mulige løsninger. Det, vi med brevet til ministrene nu beder om, er, at det kommer på dagsordenen på Christiansborg, for vi har brug for hjælp. Vi kan ikke gøre det uden staten, siger Karen Sandrini, mens borgmester Jesper Frost Rasmussen mener, at det kun vil være rimeligt med hjælp udefra, da det ikke kun bør være Esbjerg Kommune, der skal stå med store mængder regn fra hele oplandet og nabokommunerne.

Højvandspumper

I Sdr. Farup ved Ribe følger landmand Kjeld Andreasen nøje med i udviklingen af den forhøjede vandstand, og hvordan man lokalt forsøger at skille sig af med vandet.

Kjeld Andreasen har boet i Sdr. Farup i Vadehavsområdet i 50 år, og kender som tidligere bestyrelsesmedlem af Nationalpark Vadehavet og tidligere bestyrelsesmedlem af Ribe Digelag, der blandt andet står for vedligehold og drift af sluser og diger, meget til forholdene i området.

Han er glad for, at Esbjerg Kommune nu officielt beder staten om hjælp, for han mener heller ikke det er rimeligt, at Esbjerg Kommune selv skal stå med udfordringerne. I brevet til ministrene nævnes der ingen konkrete løsningsforslag men den har Kjeld Andreasen. Han ved af erfaring, at det kan tage mange år, for man bliver enige om eksempelvis vådområdeprojekter eller søer til opsamling af store vandmængder, og derfor ser han kun én løsning.

- Den eneste løsning er højvandspumper, der kan pumpe vandet ud på den anden side af digerne, og det bør finansieres af enten regionen eller staten. Det hverken kan eller skal Esbjerg Kommune selv stå for, når det er vand fra hele oplandet, der ender ved Kongeåslusen eller Kammerslusen, siger Kjeld Andreasen og forklarer, at pumperne bør kombineres ved udgravninger.

- Især Kongeåslusen kan slet ikke tage alt det vand, der kommer. Man kan ikke bare åbne alle fem sluseporte i Kongeåslusen, fordi det sander til, og samtidig bør også man tage stilling til en oprensning af kanalen vest for diget, fordi vandet har vanskeligt ved at komme ud i Vadehavet, siger Kjeld Andreasen.

En af årsagerne til, at Kongeåen oversvømmer store områder ved blandt andet Jedsted og Vilslev, er, at bunden er højere ved slusen end længere inde i å-systemet, hvorfor vandet på grund af sand har vanskeligt ved at nå frem. Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra formand for Ribe Digelag, Hans Tobiasen, men det er også digelaget, der manuelt står for at åbne og lukke portene i en lille bygning ved slusen.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er det dog også Ribe Digelags opfattelse, at den optimale måde at komme af med vandet på er ved hjælp af højvandspumper, men hverken Jesper Frost Rasmussen eller Karen Sandrini ønsker at svare helt konkret på, hvad der er den rigtige løsning i området.

De henholder sig begge til den afsluttende formulering i brevet til ministrene:

"Vi har også brug for, at professionelle spillere som vores forsyningsselskaber, mere aktivt kan indgå i samarbejder med borgere og kommuner – også på tværs af kommunegrænser og forsyningsgrænser, og være en del af løsningen, hvis der fx skal etableres pumpelag, dræningslag, skabes plads til vandet på nye steder osv. Vi vil gerne invitere jer til Esbjerg, så vi kan vise jer eksempler på problemerne og uddybe vores udfordringer og ønsker"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce