Annonce
Livsstil

Brevkassen: Dine og mine juletraditioner

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Spørgsmål

? Kære Amalie. Vi er et par midt i 50'erne, som har boet sammen i fire år.

Vi har tilsammen tre børn, hvoraf et er fælles. Vores hverdag går fint, og vi er glade sammen, men vi kommer snart til en tid, hvor vores traditioner er forskellige. Det har altid været et problem mellem os.

Julen betyder noget forskelligt for os. Min kæreste elsker julen, og i hans familie har de faste traditioner, hvor de spiser and og flæskesteg, risalamande og danser rundt i hele huset. Sikkert ligesom så mange andre danskere.

Han ønsker at holde fast i denne tradition. Glem ej, at de også går i kirke sammen klokken 16 og derefter ser Disneys juleshow. Hans familie holder af at samles, og de er mange mennesker, hvilket jeg slet ikke kan overskue.

I øvrigt vil min kæreste gerne holde jul hjemme og invitere begge vores familier.

Jeg kommer fra et hjem, hvor vi har rejst meget i julen og ikke har de samme traditioner. Vi behøver ikke at rejse, men jeg gider ikke alt det ræs juleaften. Det stresser mig, og jeg føler ingen glæde ved det. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ønsker, men alt stritter i mig, når jeg hører om min kærestes juleønsker.

Har du nogen foreslag til, hvordan vi skal holde jul sammen?

Annonce

Svar

! Tak for dit spørgsmål.

Jeg tror, at julen fylder meget hos danskerne - på godt og ondt. Julen er en stor højtid med mange traditioner, og de fleste ønsker, at intet ændrer sig. Men julen kan godt påvirke forholdet, og jeg forstår det faktisk godt.

Vi siger ja til alt! Og vi har alt for travlt. Vi skal pynte op, lave juledekorationer, besøge julemarkeder og bage julekranse. Derudover skal vi deltage i forskellige arrangementer, familiebesøg, julefrokoster, juleindkøb og meget mere. Samtidig med at året skal afsluttes på arbejdspladserne, hvilket giver øget arbejdspres.

Det er klart, at man kommer i klemme, bliver følelesesmæssigt påvirket og føler sig stresset. Konflikterne bliver optrappet, og kommunikationen forringes.

I forhold til jeres situation, så er I uenige om, hvordan jeres fælles jul skal holdes. I er uenige, fordi I har meget forskellige traditioner, men fakta er, at julen også handler om kompromiser.

Jeg tænker, I skal lære om kompromisets kunst og løse jeres konflikt demokratisk. I har faktisk muligheden for at skabe jeres helt egen udgave af julen. Jeg vil råde jer til, at I beslutter, at jeres familie skal skabe jeres jul sammen.

I skal derfor hver især skrive to ting ned, som er vigtige for jer, og som kan være med til at give jer en god følelse af hele julemåneden.

Jeg fornemmer, at du ikke aner, hvilke elementer der er vigtige for dig i modsætning til din kæreste. Men julen kommer, og du skal have det bedste ud af det. Derfor skal du mærke efter, hvad der er vigtigt for dig.

Jeg synes, det er vigtigt at inddrage børnene, selv om jeg ikke er klar over, hvor gamle de er. De kan hjælpe med at fokusere på nærværet og hyggen i julemåneden.

Jeg fornemmer, at du allerede er stresset, så i stedet for at føle et kæmpe ansvar kunne I undgå stress og uddelegere opgaverne.

Gør julen til et fælles projekt i familien. Inddrag jeres børn i madlavningen og giv eventuelt gæster ansvaret for frokosten eller opvasken. Der er ingen grund til, at du og din partner skal fungere som servicecentral, ligesom det at holde jul for familien ikke skal forveksles med et hotelophold.

Når alle hjælper til, får du og din partner også tid til at slappe af og nyde de lange dage sammen.

Julen drejer sig om kærlighed og er hjerternes tid, så jeg vil anbefale jer at vælge noget, der giver jer en god fælles familiefølelse. I skal lære at prioritere det, som I synes er vigtigt for at få en god fælles jul.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce