Annonce
Esbjerg

Brexit giver panderynker i Esbjergs vindeventyr

Ligesom med fiskerettigheder og eksporten af danske fødevarer til Storbritannien skaber brexit også betydelig usikkerhed for Esbjerg Havn og den danske havvindmølleindustris muligheder i fremtiden. Arkivfoto 
Esbjerg Havn skal nok få sin del af kagen i det voksende marked for havvind i Nordsøen, men brexit og en mulig told på møllekomponenter skaber usikkerhed om det meget store britiske marked, hvor man har flere konkurrerende møllefabrikker i pipelinen.

Esbjerg: Det er efterhånden kendt stof, at briternes udtræden af det europæiske fællesskab skaber stor usikkerhed for den danske fødevareeksport til Storbritannien og danske fiskerettigheder i britiske farvande.

Men brexit skaber også en betydelig grad af usikkerhed for den danske havvindmølleindustri, og dermed giver briternes snarlige exit også visse panderynker på Esbjerg Havn, som benhårdt går efter en central rolle i den grønne omstilling og den kolossale udbygning med havvindmølleparker i Nordsøen.

Premierminister Boris Johnson meddelte tidligere denne måned i avisen The Times, at han vil booste britisk havvind med en investering på 160 millioner pund i havne og fabrikker, der skal hjælpe industrien med at blomstre i Storbritannien.

Premierministeren talte ligefrem om at gøre Storbritannien til "vindens Saudi-Arabien", og det også kommet frem, at Storbritanniens største havvindfabrik planlægges ved byen Nigg i det nordlige Skotland.

Annonce

Skal tages alvorligt

I Esbjerg har man også, som tidligere beskrevet ambitioner om, at vindmølleindustriens voksende hovedkomponenter skal produceres tæt på kajkanten på havnen, og spørger man chefen på broen på Esbjerg Havn, direktør Dennis Jul Pedersen, om den britiske mobilisering udgør en konkurrent til Danmarks og Esbjerg Havns planer, er svaret et klart ja.


Sættes der told på import af hovedkomponenter fra EU til Storbritannien er vi muligvis ikke konkurrencedygtige på at fabrikere i Danmark

Dennis Jul Pedersen, direktør, Esbjerg Havn


Han understreger dog samtidig, at markedet for havvind i Nordsøen i de kommende mange år bliver så stort, at der er plads til flere produktionsfaciliteter rundt omkring Nordsøen, og i sidste ende handler det om, hvad der kommer til at ske efter brexit, lyder det fra havnedirektøren.

- Der er i dag screenet, givet tilladelse eller planlagt 148 GW havvind i Europa. Af disse er 52 GW i Storbritannien. Sættes der told på import af hovedkomponenter fra EU til Storbritannien er vi muligvis ikke konkurrencedygtige på at fabrikere i Danmark og derefter eksportere til Storbritannien, fortæller han og fortsætter:

- Sættes der ikke told på, ja så er vi fuldt konkurrencedygtige, men dette er absolut en situation vi skal tage meget alvorligt.

Annonce

Visse fordele

Havnedirektøren peger desuden på, at man må forvente, at Storbritannien og ikke mindst Skotland, hvor man i de seneste år har mistet oliejob i tusindtal, vil have de mange tusinde arbejdspladser i relation til de havvindmølleparker, som skal installeres i deres egne farvande.

Han glæder sig imidlertid over, at man på Esbjerg Havn har fundet finansieringen til produktionsfaciliteterne via en nordisk investeringsfond, ligesom havnedirektøren påpeger, at man har en fordel i forhold til arbejdskraften i Esbjerg.

Dennis Jul Pedersen anfører nemlig, at man i Esbjerg – til forskel for Storbritannien – har en stærk kæde af underleverandører, som igennem mange år har beskæftiget sig havvind, og ikke mindst har man på Esbjerg Havn en arbejdskraft, som gennem mange år blandt andet har fået stor erfaring i håndtering og udskibning af de store møllekomponenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Her bimler alarmklokkerne: Disse syd- og sønderjyske sogne er i fare for at blive lukket ned

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Navne For abonnenter

Knud har stået i spidsen for flere virksomheder som direktør og formand: Nu fylder han 70 men kaster sig stadig gerne ud i nye opgaver

Annonce