Annonce
Erhverv

Brexit skaber bølgegang for DFDS: Nedjusterer vækstforventninger

Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Efter store lageropbygninger i Storbritannien i første kvartal er trafikken for DFDS taget af.

Det danske rederi DFDS er blevet fanget af høj politiske bølgegang i Storbritannien og må derfor skrue ned for sine vækstforventninger i 2019.

Det melder rederiet ud i forbindelse med sit halvårsregnskab.

- Brexit er en ekstraordinær situation, som i øjeblikket sænker væksten i vores færge- og logistiknetværk. På trods af denne modvind er vi stadig på vej til at fortsætte vores vækst i år, skriver direktør Torben Carlsen i regnskabet.

DFDS har tidligere været involveret i de britiske planer for at sikre, at der kan komme forsyninger nok til Storbritannien i tilfælde af et brexit uden aftale. Samtidig har virksomheder i Storbritannien bygget lagre op i første kvartal, hvilket har skabt trafik på vandvejene.

Men nu er vinden vendt, og brexit er blevet et problem for DFDS.

DFDS' målsætning for i år var oprindeligt, at omsætningen skulle vokse med mellem 10 og 12 procent. Det er egentligt også lykkedes i første halvdel af året, hvor omsætningen er vokset med ti procent.

Men i andet kvartal er opbygningen af lagre i Storbritannien stilnet af. Det har givet lavere fragtmængder, og DFDS kan godt se, hvor det bærer hen. Derfor skruer rederiet ned for sine forventninger til hele året.

Selskabet forventer nu en vækst på mellem seks og otte procent. Forventningerne til overskuddet på driften er også sænket fra mellem 3,8 og 4 milliarder kroner til mellem 3,5 og 3,8 milliarder kroner.

Ifølge aktieanalytiker i Nordnet Per Hansen kan den faldende fragtmængde over Den Engelske Kanal udgøre et problem for DFDS, fordi rederiet kan have svært ved at skalere ned og begrænse sine omkostninger.

- Udfordringen er, at en betydelig del af omkostningsbasen er faste kapacitetsomkostninger, og faldende fragtmængder vil kunne få en relativ stor indflydelse på afkastet af den investerede kapital, skriver Per Hansen i en analyse.

Den vurdering deler aktiemarkedet tilsyneladende. Her er DFDS-aktien faldet med over 7,5 procent omkring middag.

Når DFDS alligevel kan holde vind i sejlene og øge omsætningen, skyldes det ifølge rederiet, at andre ruter oplever fremgang.

- Væksten i omsætningen og indtjeningen i andet kvartal var hovedsageligt drevet af ekspansion i Middelhavet og højere passageromsætning, skriver DFDS i sit regnskab.

DFDS, der blev grundlagt i 1866, opererer i 20 lande i Europa og Middelhavet. I foråret sagde rederiet farvel til topchef Niels Smedegaard. Han blev erstattet af sin finansdirektør Torben Carlsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce