Annonce
forside

Brexit - skaber usikkerhed om fremtidens eksport

Læserbrev: Det er ærgerligt, at vi ikke får en klar Brexit aftale i denne omgang. Det skaber stor usikkerhed for mig som landmand og griseproducent. Og jeg får svært ved at planlægge længere frem i tiden, da der fortsat er så meget, der står uklart.

Storbritannien er et helt centralt eksportmarked, og Danmark og Storbritannien har i årtier været tætte handelspartnere. Det håber jeg selvfølgelig, at vi kan blive ved med at være - også efter Brexit. Danmark var i 2017 det land i verden, som eksporterede mest grisekød til Storbritannien - for 32 mia. kr.

Men samhandlen kan fremover blive vanskeligere, eksporten kan falde, og der kan blive markant mere administration og kontrol for alle parter. Der er en alvorlig risiko for store tab. Jeg kan frygte, at Storbritannien vil lægge mere told på EU-varer, og at de vil tage flere varer ind fra andre lande udenfor EU - fødevarer som vil være af dårligere kvalitet end den danske produktion.

Vi har selvfølgelig gradvist indstillet os på et mere kompliceret og lidt mindre vigtigt engelsk marked, og har i stigende grad satset på at udvikle nye eksportmarkeder. Japan-aftalen er et eksempel, som kan betyde en massiv eksportvækst til Japan.

Jeg håber dog alligevel på en knap så hård aftale, og at samhandlen kan fortsætte så gnidningsfrit som muligt. Og så håber jeg, at vi snarest muligt får en afklaring. Ikke kun for landbrugets skyld - men i høj grad for vores erhvervsliv og samfundsøkonomiens fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce