Annonce
Erhverv

Brian M: Det blev ikke en finanslov med fokus på vækst og velstand

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Mandag aften gik dørene til Finansministeriet op ved 21.30-tiden, pudsigt nok samtidig med DR's TV-Avisen, og regeringen og dens støttepartier kunne præsentere næste års finanslov. Den har mange, jeg selv inklusive, siddet med hovedet nede i, for selvfølgelig er status for statens finanser i 2020 en yderst vigtig sag. Set gennem erhvervslivets briller er der ikke tale om en fantastisk finanslov. Der er ikke mange initiativer, som vil give mere vækst og dermed mere velstand. Dog var der en del på forhandlingsbordet, for eksempel en ekstraregning til arbejdsgiverne i forbindelse med sygedagpenge, som røg af bordet undervejs. Det glæder vi os over. Vi kvitterer også for, at der er gode løft til uddannelsesområdet. Dygtige medarbejdere er en af de absolut vigtigste forudsætninger for at drive og udvikle virksomheder i Danmark. Vi har brug for dygtig arbejdskraft, og den kommer via et uddannelsesvæsen af høj kvalitet. Oprettelsen af en vækstfond, der skal sikre kapital til grøn vækst, er også en rigtig god idé. Og så til de dårlige idéer. Det er særdeles skidt, at arveafgiften atter kommer op på 15 procent. Uden at det skal blive for teknisk, så står arveafgiften til at blive højere, fordi værdisætningen bliver højere. Det skal en ekspertgruppe nu se på. Det kan jo lyde fornuftigt, når nu der desværre er et politisk flertal for at hæve arveafgiften. Problemet er bare, at det er en bunden opgave for arbejdsgruppen at sikre en model for værdisætningen samtidig med, at provenuet holder.

Den forhøjede bo- og arveafgift skal efter planen give en milliard kroner ekstra i statskassen, og de penge skal i kassen uanset hvad. Og prisen bliver betalt af familieejede virksomheder, som får sværere ved at generationsskifte. Åh ja, der er jo også ansatte i de nævnte virksomheder. De bliver selvsagt også berørt negativt. Det må vi ikke glemme.

Når vi ser på statens brug af konsulenter, så skal der skæres med 200 millioner kroner i 2020 og så med yderligere 625 millioner kroner om året fra 2021. Her er det vigtigt at huske på, at konsulenter i vid udstrækning laver opgaver for det offentlige, som det offentlige ikke selv kan løfte. Det kan for eksempel være, at know-how eller kapaciteten ikke er til stede det pågældende sted. Så konsulenter tilføjer merværdi og hjælper til opgaveløsninger og innovation. Og det offentlige har brug for innovation for at løfte opgaverne med for eksempel flere ældre og flere børn i de kommende år, for slet ikke at tale om klimaområdet. Det kan ende med at blive et dyrt sted at spare. Og så blev plastafgiften ikke bare fordoblet, som der først blev lagt op til, den blev tredoblet. Det virker ærlig talt unødvendigt, når nu salget af plastikposer allerede er stærkt dalende. Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner. I Dansk Erhverv kan vi helt enkelt ikke sige det ofte nok: Forskning og innovation er helt afgørende – særligt hvis vi ønsker, at den grønne omstilling også skal sikre vækst og jobskabelse. Højere afgifter er ikke vejen frem, hverken nationalt eller globalt set.

Annonce
Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner

Brian Mikkelsen

Mandag aften - lige op til en nyhedsuddsendelse - kunne Nicolai Wammen (S) præsentere sin første finanslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce