Annonce
Erhverv

Brian Mikkelsen: EU fortjener også din stemme!

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Selv om mediernes sendeflader i disse uger flyder over med nyheder og historier om det forestående folketingsvalg, er der i dag et andet og lige så vigtigt valg, vi ikke må glemme.

Over halvdelen af Danmarks lovgivning fastlægges af direktiver og forordninger, som kommer fra EU. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke stemmer vi sender til at repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet.

I Dansk Erhverv er vi bekymrede for national særlovgivning, som sætter danske virksomheder i en ugunstig konkurrencesituation på det indre marked. Enten på grund af nationale særregler, som gør, at vi ikke kan konkurrere på prisen med europæiske og internationale konkurrenter, eller fordi vores danske virksomheder simpelthen ikke kan få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for for at levere ordrer og fastholde væksten.

Uden vækst - ingen velfærd. Så simpelt er det. Det skal vi selvfølgelig have nogle stærke politiske stemmer til at hjælpe med at holde fokus på, når et nyt Europa-Parlament træder sammen efter valget.

Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor meget EU betyder for danske virksomheder og dansk økonomi. Det gælder særligt det Indre Marked, hvor varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital kan flyde frit mellem EU-landene.

Det Indre Marked er en kæmpe fordel for de danske virksomheder og Danmark som et hele. Vi har været utroligt dygtige til at udnytte mulighederne i den frie bevægelighed, der er inden for EU's grænser, og det er fortsat helt afgørende for dansk erhvervsliv, at det Indre Marked fungerer bedst muligt. Danmarks største eksportmarkeder ligger i EU, og for at vi fortsat er konkurrencedygtige, er det væsentligt, at der ikke er nogen forhindringer for bevægeligheden, og at lande, som bryder vores fælles regler, bliver straffet.

Op mod 70 procent af danskerne arbejder i dag i serviceerhverv i modsætning til de klassiske industrierhverv. Det betyder, at service og tjenesteydelser er utroligt vigtige for dansk økonomi. Udvikling af nye produkter, markedsføring, handel, transport eller andre områder, som servicerer mennesker eller virksomheder udgør størstedelen af det danske arbejdsmarked. Derfor mener vi i Dansk Erhverv også, at der er et stort uudnyttet potentiale i at få det Indre Marked for service til at fungere bedre. Det skal vi holde os for øje.

Noget andet, som har enorm betydning for Danmarks muligheder for eksport og import, er de frihandelsaftaler, unionen indgår med lande uden for EU. Her har Danmark ligeledes historisk set været god til at udnytte mulighederne og høste gevinsten. Derfor er det også en kæmpe fordel for danske virksomheder, at globaliseringen har været støt stigende over de seneste årtier og fortsat er det. Kun et samlet EU har den tyngde, der skal til for at kunne få gode aftaler hjem med tredjelande – det vil Danmark slet ikke kunne løfte alene.

Men når Storbritannien vælger at trække sig ud af EU, og vi samtidig ser tendenser i retning af mere og mere nationalistiske og protektionistiske agendaer blandt lande som for eksempel USA og Rusland, er vi nødt til at råbe vagt i gevær. I Dansk Erhverv vil vi gerne opfordre vores EU-parlamentarikere - eksisterende som nye - til at forsøge at indgå endnu flere frihandelsaftaler, som vi for eksempel senest har gjort det med Japan og Canada. Det er igen utroligt vigtig for dansk økonomi, at vi kan handle så frit som muligt med hele verden. Det arbejde skal fortsættes, så vi kan få flere aftaler og få mulighed for at købe og sælge på flere markeder.

Når vi i dag går til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet, er der altså tale om et vigtigt valg, som ikke bør stå i skyggen af det forestående folketingsvalg.

Husk det, og giv din mening til kende. Det gør en forskel for dig og Danmark.

Annonce

Uden vækst - ingen velfærd. Så simpelt er det. Det skal vi selvfølgelig have nogle stærke politiske stemmer til at hjælpe med at holde fokus på, når et nyt Europa-Parlament træder sammen efter valget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce