Annonce
Haderslev

Brille-damer laver pop-up butik i Sport24

Britt Kongstad og Anette Ørkilds laver sjov i gågaden. Mens Ørkilds er lukket på grund af renovering, viser gule pile kunderne vej til Sport24. Foto: Dorthe Rasmussen
Anette Ørkilds og Britt Kongstad fra Ørkilds har fået et lille hjørne i Sport24, mens deres egen forretning bliver renoveret.

HADERSLEV: Optikerne Anette Ørkilds og Britt Kongsted er kendt for at være lidt utraditionelle.

Nu er de rykket over i Sport24, hvor de vil have en midlertidig butik, mens deres egen butik i gågaden bliver totalrenoveret fra A til Z.

- Vi har været så heldige at få lov at låne et lille hjørne her hos Sport24, siger Anette Ørkilds.

Efter planen genåbner Ørkilds torsdag den 20. juni.

I mellemtiden kan man altså møde de to brilledamer i Sport24.

I den lille bod kan få screenet sit syn.

Der er også et udvalg af de nyeste brillemodeller.

Først og fremmest handler det om service og rådgivning.

Måske skal brillen rettes til. Der kan være forskellige situationer, hvor man har brug for hjælp fra sin optiker.

- Vi er utrolig glade for, at vi kan stå her hos Sport24. Alternativet havde været, at vi skulle holde lukke under renoveringen af vores butik - og så skulle kunderne jo gå forgæves. Det ønsker vi ikke, fastslår Britt Kongstad.

Butikschef Troels Bruun Nielsen fra Sport24 hilser de to brilledamer velkommen i butikken.

Han synes kun, at det er dejligt, at butikkerne i Haderslev har sammenhold og kan hjælpe hinanden.

Desuden er Anette og Britt hyggeligt selskab, og så har de masser af chokolade, som de gavmildt deler ud.

Annonce
Butikschef Troels Bruun Nielsen var klar til at tage imod, da brille-damerne mandag morgen indtog sportsbutikken. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce