Annonce
Sydjylland

Brinttankstationer i Esbjerg og Kolding lukker efter norsk eksplosion

Mandag skete der en eksplosion på en brinttankstation i byen Sandvika omkring ti kilometer uden for byen. Derfor er danske stationer i blandt andet Esbjerg og Kolding lukket ned. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
En eksplosion på brinttankstation i Norge betyder, at otte stationer i Danmark er lukket midlertidigt.

Danske ejere af brintbiler må forsøge at få deres tank til at række længst muligt, da alle otte brinttankstationer er lukket ned. Det skriver Ingeniøren.

Lukningen skyldes en eksplosion mandag på en brinttankstation i byen Sandvika omkring ti kilometer uden for Oslo. To personer måtte efterfølgende på skadestuen. Der var ifølge videooptagelser flammer og store ødelæggelser på stationen.

Selskabet Danish Hydrogen Fuel driver fire af de otte danske brinttankstationer. Det sker gennem et samarbejde med olieselskabet OK, industrigasselskabet Strandmøllen og brintselskabet NEL.

Niels Ole Christensen, direktør for OK, bekræfter, at det er ulykken i Norge, som er årsagen til, at de danske stationer er lukket ned midlertidigt.

- Det er brintselskabet NEL, som har leveret teknologien bag tankstationen i Norge og til de stationer, som OK også er er del af i Danmark. Og ifølge dem er teknologien bag de danske stationer en anden, og derfor bør der ikke være risiko for en lignende episode på OK-stationer, siger direktør Niels Ole Christensen til Ingeniøren.

Annonce

Årsag til ulykke endnu ukendt

De otte danske stationer er i Esbjerg, Kolding, Aalborg, Aarhus, Korsør, Køge, Gladsaxe og København. Ti stationer i Norge er blevet lukket.

Årsagen til ulykken er endnu ikke kommet frem, og det kan tage flere måneder, inden der er en konklusion, lyder det fra Rune Skjold, der er sektionschef hos politiet i Oslo.

- Nu skal vi blandt andet spørge dem, der kender de tekniske aspekter af sådanne stationer og undersøge, hvad der er gået galt. Det tager normalt relativ lang tid at lave rapporter og konkludere. Det kan tage et par måneder. Vi vil ikke spekulere på årsager før det, siger han til det norske erhvervsmedie E24. /Ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Esbjerg

Gasolin-guitarist udstiller i Esbjerg

Annonce