Annonce
Udland

Briter: Europæisk mission skal beskytte skibe i Hormuzstrædet

Handout./Reuters
Irans tilbageholdelse af et britisk olietankskib er statsligt pirateri, siger Hunt efter krisemøde i London.

Storbritannien vil have de europæiske lande til at stå i spidsen for en flådemission, der skal beskytte skibe på vejen gennem Hormuzstrædet.

Den opfordring kommer mandag aften fra Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, tre dage efter at Iran har opbragt et britisk olietankskib i regionen.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Hunt diskuteret forslaget direkte med Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, og udenrigsministrene fra blandt andet USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Finland.

- Ifølge folkeretten har Iran ingen ret til at obstruere skibets passage, og da slet ikke borde det. Det var derfor statsligt pirateri, siger Hunt.

Han fremlagde den britiske regerings planer efter et møde i regeringens kriseudvalg. Her drøftede medlemmerne, hvad den britiske reaktion skal være, efter at iranske soldater bordede skibet, "Stena Impero".

- Vi vil nu forsøge at sammensætte en europæisk ledet maritim beskyttelsesmission, der skal støtte en sikker passage for både besætning og last i denne vigtige region, siger Hunt.

Han understreger i samme ombæring, at det ikke betyder, at europæiske lande skal bidrage militært til USA's hårde kurs over for Iran.

Den flådemission, briterne har i tankerne, "vil ikke være en del af den amerikanske politik med at lægge maksimalt pres på Iran", siger Hunt.

Storbritannien og de øvrige europæiske lande har forsøgt at holde sig neutrale i den stadig mere spændte situation mellem USA og Iran.

Men briterne blev alligevel inddraget, da et iransk olietankskib den 4. juli blev opbragt ud for Gibraltar, der er britisk territorium.

Iran har truet med at gøre gengæld og opbragte så "Stena Impero" fredag. Ifølge Iran havde skibet overtrådt de internationale søfartsregler.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce